Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
30/05-13   -   Pressemeddelelse

Statens Serum Institut, DNA Diagnostic A/S, CLC bio og Højteknologifonden

Hurtigt fund af smittekilde ved sygdomsudbrud

Et nyt kit til hurtigere diagnostik kan forbedre mulighederne for hurtigt og effektivt at påvise og opklare fødevarebårne sygdomsudbrud som for eksempel salmonella. Forskningsprojekt med DTU Fødevareinstituttet, Statens Serum Institut, DNA Diagnostic A/S og CLC bio har således både nationale og globale perspektiver. Højteknologifonden støtter projektet med 9 millioner kroner.

I dag kan der ofte gå op til flere uger, inden læger og dyrlæger kan få svar på hvilken type bakterie, der er skyld i opståede infektioner. Et konsortium bestående af DTU Fødevareinstituttet, Statens Serum Institut samt biotek-virksomhederne DNA Diagnostic og CLC bio vil udvikle et avanceret laboratorieprodukt, der kan påvise og typebestemme sygdomsfremkaldende bakterier i fødevarer og hos dyr i løbet af få dage.

Det udviklede kit kan på en kost-effektiv måde hurtigt bestemme, hvilke bakterier der er årsag til for eksempel et udbrud af salmonella, og om flere individer er blevet smittet fra den samme fødevare. Parterne bruger den nyeste teknologi inden for DNA-sekventering, der gør det muligt at sekventere DNA fra mange bakterier i én prøve uden først at dyrke bakterierne. Dyrkning af bakterier forlænger i dag processen væsentligt.

Et brugervenligt, men avanceret software skal analysere de store mængder DNA-sekvensdata, og samlet vil processen give svar på, hvilke typer bakterier der er i prøven, og danne grundlag for sammenligning med fund i mulige smittekilder.

"Ved at udvikle det nye analysekit vil læger og dyrlæger hurtigere kunne få svar og dermed hurtigere og mere effektivt påvise sygdomsudbrud og identificere mulige smittekilder. Herved bliver det muligt at begrænse udbruddets videre spredning," siger professor Jeffrey Hoorfar fra DTU Fødevareinstituttet.

"Danmark er i front med fødevaresikkerhed, og det nye projekt er endnu et skridt i retning af bedre fødevaresikkerhed og dermed folkesundhed - ikke kun i Danmark, men også i resten af verden", tilføjer Jeffrey Hoorfar.

"Projektet vil bidrage til at fremtidssikre diagnostik af fødevarebårne infektioner og opklaring af kilder til sygdomsudbrud. Projektet bidrager dermed til at løse den store udfordring, som nationale laboratorier i hele verden står overfor. Det sker, når de hidtidige langsomme metoder bliver udfaset og blandt andre hospitalslaboratorier overgår til simple DNA-baserede metoder, som forringer muligheden for at undersøge bakteriernes fingeraftryk," siger afsnitsleder Eva Møller Nielsen fra Statens Serum Institut.

Konsortiet vil udnytte Danmarks førende rolle inden for fødevaresikkerhed og IT-løsninger til behandling af komplekse mængder sekvensdata. Sammen kan parterne etablere en samlet valideret løsning til problemstillingen. På verdensplan findes der ikke et tilsvarende produkt.

De århusianske biotekvirksomheder DNA Diagnostic og CLC bio er kommercielle partnere i projektet. Begge virksomheder forventer, at projektet vil skabe flere innovative danske arbejdspladser og øget eksport.

"Projektets mål om at udvikle og kombinere revolutionerende oprensningsteknologi med software til karakterisering og kvantificering af komplekse bakteriepopulationer er en spændende udfordring, hvor vi kan udnytte vores danske og internationale ekspertise fra beslægtede forskningsområder", udtaler CEO Thomas Knudsen fra CLC bio.

Projektets titel: METAGENOME KIT: An advanced laboratory and software solution for end-to-end diagnostic and typing of foodborne pathogenic gut bacteria.

Budget: 17 millioner kroner
Højteknologifondens investering: 9 millioner kroner
Varighed: 4 år

Kontakt
DTU Fødevareinstituttet, 2860 Søborg:
Professor Jeffrey Hoorfar, tlf. 22 76 83 55
Afdelingschef Dorte Lau Baggesen, tlf. 25 47 78 48

Statens Serum Institut, 2300 København S:
Seniorforsker og afsnitsleder Eva Møller Nielsen, tlf. 32 68 36 44

DNA Diagnostic A/S, 8240 Risskov:
Forskningsleder Lars Erik Berglund, tlf. 87 32 30 50

CLC bio, 8000 Aarhus C:
Lasse Görlitz, VP of Communications, tlf. 27 58 26 01

Relevant information

http://www.food.dtu.dk


Pressekontakt


Firma

DTU - Fødevareinstituttet
Danmarks Tekniske Universitet, Mørkhøj Bygade 19
2860 Søborg, Danmark

  35 88 77 05
  22 84 48 61

http://www.food.dtu.dk

Modtag nyheder fra DTU - Fødevareinstituttet på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater