Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
11/10-13   -   Pressemeddelelse

Ny chef for DTU Fødevareinstituttets fødevareindustrielle forskning

Henning Høgh Jensen er ansat som afdelingschef i DTU Fødevareinstituttets Afdeling for Fødevareindustriel Forskning per 1. oktober 2013. Afdelingen har fokus på fødevarekvalitet, -sikkerhed og -teknologi.
DTU Fødevareinstituttet har per 1. oktober 2013 ansat Henning Høgh Jensen som afdelingschef i Afdeling for Fødevareindustriel Forskning.

Henning Høgh Jensen kommer fra en stilling som leder for innovationsteamet indenfor biomasse og teknologi hos AgroTech A/S. Tidligere har han blandt andet været forskningschef for Afdeling for Systemanalyse på Aarhus Universitet, studieleder for kandidatuddannelsen i agronomi på Københavns Universitet samt sektionsleder og lektor på den tidligere Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole, KVL. Henning Høgh Jensen er uddannet agronom og ph.d. fra KVL.

"Vi ser frem til samarbejdet med Henning Høgh Jensen, som har stor faglig indsigt og flerårig erfaring til at kunne løfte instituttets indsats indenfor fødevarekvalitet, fødevaresikkerhed og fødevareteknologi. En væsentlig opgave er at bidrage til øget samarbejde med fødevareindustrien med fokus på blandt andet udvikling af sund og sikker mad af høj kvalitet", siger institutdirektør Jørgen Schlundt, DTU Fødevareinstituttet.

DTU Fødevareinstituttets Afdeling for Fødevareindustriel Forskning arbejder med forskning, undervisning, innovation og rådgivning til myndigheder og virksomheder med fokus på fødevarer i hele værdikæden fra råvare til færdigt produkt. I mange tilfælde arbejder afdelingen også med de faktorer, der i de levende dyr og planter på land og i vand har betydning for det endelige produkt.

"Omdrejningspunktet i mine tidligere jobs har været landbrugs- og fødevarevidenskab, ledelse og innovation med særlig fokus på fødevare- og agro-tech-industrien. Jeg har derfor også længe fulgt DTU Fødevareinstituttet og glæder mig over at have fået mulighed for at bidrage til instituttets vigtige arbejde", siger afdelingschef Henning Høgh Jensen.

Relevant information

http://www.food.dtu.dk


Pressekontakt


Firma

DTU - Fødevareinstituttet
Danmarks Tekniske Universitet, Mørkhøj Bygade 19
2860 Søborg, Danmark

  35 88 77 05
  22 84 48 61

http://www.food.dtu.dk

Modtag nyheder fra DTU - Fødevareinstituttet på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater