23/04-14   -   Pressemeddelelse

Grønt fra naturen kan være godt - eller giftigt

Flere af de planter, som folk bliver fristet ud i naturen for at plukke netop nu, kan forveksles med giftige arter. Et tilstrækkeligt kendskab til botanik er vigtigt for at undgå forgiftninger, påpeger DTU Fødevareinstituttet.

Nye madtrends har gjort det populært at gå tur i det grønne og samle vilde planter og bær. DTU Fødevareinstituttet har vurderet de mulige giftvirkninger ved at spise nogle af de arter, som danskere er begyndt at indsamle, samt ved de arter, planterne oftest forveksles med.

"Mennesker, der ikke ved nok om, hvad de indsamler, bruger sig selv som forsøgsdyr."

For eksempel er ramsløg kommet på menuen, og folk indsamler dem ofte selv. Selvom ramsløg ikke umiddelbart indeholder stoffer, der er farlige for mennesker, kan de - som adskillige andre planter - forveksles med giftige arter: Inden blomstring ligner blade fra ramsløg til forveksling blade fra høsttidsløs og liljekonval, der begge indeholder stoffer, som kan være farlige og i værste fald er dødbringende for mennesker.

Indsamling med omtanke
"Når du indsamler planter, er det en rigtig god idé at være 100% sikker på at kunne genkende den art, du indsamler. Det er også vigtigt at vide, om den kan forveksles med andre giftige arter. Mennesker, der ikke ved nok om, hvad de indsamler, bruger sig selv som forsøgsdyr," siger seniorrådgiver ved DTU Fødevareinstituttet Kirsten Pilegaard.

Hun forklarer, at kan det være vanskeligt at identificere spæde blade og skud, da de ofte ikke ligner de fotografier eller tegninger, som findes i botanikbøger. Her vises planten ofte på et senere udviklingstrin med blomster, rod og frugter, som normalt gør identifikation lettere.

Forgiftning når ramsløg forveksles
Der er i Danmark ikke rapporteret tilfælde, hvor folk er blevet forgiftet efter fejlagtigt at have spist blade fra høsttidsløs i stedet for ramsløg. I udlandet har der derimod været flere forgiftningstilfælde med dødelig udgang. Litteraturen viser, at forgiftningerne var værre, hvis bladene var blevet varmet op.

Høsttidløs er ikke en naturlig del af den danske flora, men en dyrket haveplante. Dog kan den være forvildet, hvilket vil sige, at planten har spredt sig bort fra dyrkningsstedet og ud i naturen. Kogebøger og medierne har jævnligt anbefalet, at man kan indsamle "vilde planter" i f.eks. parker eller på kirkegårde. Her vil der være større risiko for at finde en giftig, dyrket høsttidløs plante i stedet for ramsløg.

Folk, der har spist liljekonval i stedet for ramsløg, har meldt om nervøsitet, hovedpine, hallucinationer og hudsymptomer. Ingen af forgiftningstilfældene har resulteret i dødsfald.

Advarsel mod bregneskud
DTU Fødevareinstituttet advarer også mod at indsamle og spise bregneskud, som flere har anbefalet. Navnet 'bregne' dækker ikke over en specifik bregneart, og Danmark har flere giftige bregnearter f.eks. ørnebregne, der bl.a. er kræftfremkaldende.

"Vi kan ikke anbefale, at folk indsamler bregneskud til madlavning, da det kræver en overordentlig god botanisk viden at genkende forskellige bregnearter fra hinanden - specielt når man skal identificere dem alene fra de tidlige vækststadier," forklarer Kirsten Pilegaard.

FAKTA
Ramsløg og dens dobbeltgængere
Det botaniske navn for ramsløg er Allium ursinum L. Når planten først blomstrer, er den let at identificere, men indtil da ligner blade fra ramsløg til forveksling de giftige blade fra høsttidsløs (Colchicum autumnale L.) og liljekonval (Convallaria majalis L.).

Blade fra ramsløg har været indsamlet i naturen og spist som krydderurt, i salater eller varmetilberedt som grøntsag. Planten indeholder forskellige svovlholdige indholdsstoffer kaldet cysteinsulfoxider, der også findes i andre løgarter som f.eks. hvidløg. Umiddelbart indeholder ramsløg ingen alarmerende indholdsstoffer.