Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
06/08-14   -   Pressemeddelelse

Forsker fra DTU Fødevareinstituttet genvalgt til toppost i EFSA panel

Seniorforsker Alicja Mortensen fra DTU Fødevareinstituttet er blevet genvalgt som formand for det videnskabelige panel for tilsætningsstoffer og næringsstoffer tilsat fødevarer under Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, EFSA.

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, EFSA, har udvalgt de 21 ekspert, som de næste tre år skal være medlemmer af organisationens videnskabelige panel for tilsætningsstoffer og næringsstoffer tilsat fødevarer. Medlemmerne vælger selv panelets formand, og de har for anden gang valgt DTU Fødevareinstituttets seniorforsker Alicja Mortensen.

Som formand skal Alicja Mortensen lede panelets arbejde med at revurdere hundredvis af tilsætningsstoffer og næringsstoffer, der på nuværende tidspunkt er godkendt til brug i madvarer som fx farvestoffer og aromastoffer samt vitaminer og mineraler. Panelet er halvvejs gennem en revurdering af disse stoffer, som efter planen skal være færdig i 2020.

Alicja Mortensens forskningsmæssige ekspertise ligger især inden for kost- og sundhedsområdet, hvor hun har studeret, hvordan kosten påvirker åreforkalkning eller kræft i dyremodeller for sygdomme hos mennesker. Hendes store erfaring med risikovurdering af kemikalier gør hende velegnet til at lede panelet.

EFSA har i alt ti videnskabelige paneler, som laver risikovurderinger til beskyttelse for forbrugere, dyr og planter i EU. Panelerne rådgiver EFSA i form af videnskabelige udtalelser, som offentliggøres i EFSA Journal - en online publikation med åben adgang. EFSA rådgiver dernæst EU kommissionen.

Pressekontakt

Alicja Mortensen
  35 88 75 72

Firma

DTU - Fødevareinstituttet
Danmarks Tekniske Universitet, Mørkhøj Bygade 19
2860 Søborg, Danmark

  35 88 77 05
  22 84 48 61

http://www.food.dtu.dk

Modtag nyheder fra DTU - Fødevareinstituttet på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater