19/03-15 - Pressemeddelelse

Ny viden styrker risikovurdering af kemikalie-cocktails i mad

Danmarks største forskningsprojekt om cocktaileffekter af kemikalier i fødevarer har slået fast, at kemikalier i selv små doser kan have en markant negativ effekt, hvis de optræder i en kemikalie-cocktail. I projektet, som DTU Fødevareinstituttet har stået i spidsen for, er en pålidelig metode til beregning af cocktaileffekter udviklet. Beregninger fra projektet har også vist et behov for at begrænse, hvor meget af visse stoffer danskere udsættes for.

Det har længe vakt bekymring, at den traditionelle måde at vurdere kemikaliers sundhedsskadelige effekter kun tager højde for kemikalier enkeltvis og ikke ser på effekter, der kan opstå på mennesker, når stofferne optræder sammen i en cocktail. Bekymringen har været, at stofferne kan forstærke hinanden, så deres samlede effekt bliver større end den, der kan forudsiges ud fra enkeltstoffernes isolerede effekt.

Et netop afsluttet fireårigt forskningsprojekt om cocktaileffekter på fødevareområdet med DTU Fødevareinstituttet i spidsen har slået fast, at når to eller flere kemikalier optræder i en cocktail, virker stofferne typisk ikke forstærkende men additivt. Det betyder, at hvis mennesker er udsat for mange kemikalier i selv små mængder, kan det samlet set have en markant negativ effekt.

"Vores undersøgelser viser, at mange bække små faktisk kan udgøre en stor å. Den indsigt har stor betydning for, hvordan vi fremover bør risikovurdere de kemikalier, vi er udsat for gennem de fødevarer, vi spiser," forklarer professor Anne Marie Vinggaard fra DTU Fødevareinstituttet.

Danskeres eksponering for kemiske forureninger
For at kunne vurdere risikoen ved forskellige kemikalier er det afgørende at vide, hvor meget af kemikaliet mennesker typisk udsættes for. Cocktailprojektet har derfor skabt overblik over mængden af sprøjtemidler og andre forureninger i de fødevarer, der er tilgængelige på det danske marked.

Kortlægningen har vist, at danskernes indtag af sprøjtemidler via fødevarer generelt er begrænset. Der er derimod behov for at mindske mængden af stoffer som bly, cadmium, PCB og dioxiner, som danskerne udsættes for.

Kemikaliers hormonforstyrrende effekter er generelt ikke tilstrækkeligt undersøgt, men i de tilfælde, hvor der er viden om effekterne, viser resultaterne, at der er behov for at reducere indtaget af hormonforstyrrende kemikalier som f.eks. phthalater og fluorerede kemikalier.

Ny model til beregning af effekter
I projektet er en matematisk model udviklet, som på pålidelig vis kan beregne cocktaileffekten af kemikalieblandinger, når kemikaliernes effekt og dosis er kendt. Beregninger foretaget med den nye metode tyder på, at det kemikaliepres, som danskere udsættes for, kan påvirke de højest eksponeredes sundhed.

"Cocktaileffekter er en samfundsudfordring, som udfordrer den måde, brugen af kemikalier risikovurderes og reguleres på både her i Danmark og på europæisk plan," siger Anne Marie Vinggaard.

Værktøjer til at vurdere risiko
I projektet er en værktøjskasse også udarbejdet til brug ved risikovurdering, når der skal tages højde for cocktaileffekter. Værktøjskassen indeholder blandt andet et software og en trinvis procedure, der kan bruges til at vurdere og beregne risikoen for, at en cocktaileffekt opstår. Jo flere og bedre data der findes om kemikaliernes skadevirkning, jo mere pålidelig bliver beregningen.

Flere af værktøjerne har netop til formål at generere mere viden om kemikaliernes skadevirkning, idet toksikologiske data for kemiske forureninger generelt er mangelfulde.