31/08-15
-
Pressemeddelelse
Rekordinteresse for uddannelse i fødevareanalyse
Der er ingen tomme pladser, når 40 nye studerende på DTU's diplomuddannelse i fødevareanalyse starter deres studie. En stigning i antallet af ansøgere på mere end 50% betyder, at der er fuldt hus.
I år har søgningen til DTU's uddannelser været rekordstor. Det gælder også søgningen til diplomuddannelsen i fødevareanalyse, som for første gang, siden uddannelsen blev lanceret for fem år siden, kan melde fuldt hus.
I alt 12 studerende blev optaget på uddannelsen det første år, den blev tilbudt. I år er alle 40 pladser besat.
Helhedsorienteret uddannelse
Diplomuddannelsen i fødevareanalyse giver de studerende brede, tværfaglige kompetencer inden for mikrobiologi, kemi, produktion samt viden om toksikologi og ernæring, som alle er discipliner, der bruges i moderne risikobaseret styring og kontrol af fødevarekvalitet og -produktion. I løbet af den tre et halv årige uddannelse får de studerende en teoretisk og analytisk forståelse af fødevarekvalitet, som kan bruges til at vurdere fødevarer og deres betydning for vores sundhed.
Pressekontakt
Lars Bogø Jensen
Lektor DTU Fødevareinstituttet
22 76 81 69
Firma
DTU - Fødevareinstituttet
Danmarks Tekniske Universitet,
Mørkhøj Bygade 19
2860 Søborg,
Danmark
35 88 77 05
22 84 48 61
http://www.food.dtu.dk