20/10-15   -   Pressemeddelelse

Betydeligt færre ESBL-bakterier i kyllingekød

Betydeligt færre resistente ESBL-bakterier er fundet i dansk og importeret kyllingekød i 2014 sammenlignet med året før. Det er andet år i træk, at der er registreret et fald i forekomsten af denne type bakterier i det danske kyllingekød, men i 2014 kan indsatsen mod ESBL i den europæiske slagtekyllingeproduktion også påvises i det importerede kyllingekød. Det viser tal fra den årlige DANMAP-rapport, som er udgivet af Statens Serum Institut og DTU Fødevareinstituttet.

ESBL-bakterier er et af de hurtigst stigende resistensproblemer verden over. Bakterierne er resistente overfor antibiotika af typen cefalosporiner, der ofte bruges til at behandle livstruende infektioner hos mennesker.

Ifølge den årlige DANMAP-rapport, der viser forekomsten af resistente bakterier i mennesker, kød og dyr, er ESBL-bakterier fundet i 9% af prøverne fra dansk kyllingekød og i 25% af prøverne af importeret kyllingekød i 2014. Det er et signifikant fald i forekomsten af ESBL i både det dansk producerede og importerede kyllingekød i forhold til tidligere år. I 2011 og 2012, da ESBL forekomsten var højest i henholdsvis dansk og importeret kyllingekød, kunne der påvises ESBL i omkring hver anden prøve af kyllingekød.

ESBL nedarvet i danske slagtekyllinger
Danske fjerkræproducenter har ikke brugt cefalosporiner til behandling i kyllingeproduktionen i mere end 10 år.

"Så når resistente ESBL-bakterier alligevel findes i danske kyllinger, skyldes det, at de enten overlever i produktionssystemet eller er kommet ind i produktionen med importerede forældredyr til de kyllinger, vi spiser i dag. ESBL-bakterier kan nedarves fra generation til generation," forklarer seniorforsker Lars Bogø Jensen fra DTU Fødevareinstituttet.

"Faldet i forekomsten af ESBL-bakterier i både danskproduceret og udenlandsk kyllingekød i 2014 kan blandt andet skyldes, at fjerkræbranchen i udlandet for tre år siden frivilligt holdt op med at bruge cephalosporiner i toppen af avlspyramiden. Det ser ud til at have haft en positiv effekt på de avlsdyr, danske producenter importerer," tilføjer Lars Bogø Jensen.

Meget få ESBL-bakterier i svine- og oksekød
Forekomsten af ESBL-bakterier i både dansk og importeret svine- og oksekød er fortsat meget lavt. I 2014 blev ESBL kun fundet i en enkelt prøve fra dansk svinekød ud af mere end 550 undersøgte svine- og oksekødsprøver.

Forskellige ESBL-typer i kød og patienter
Stikprøve undersøgelsen af ESBL-resistente colibakterier fra kød solgt i Danmark viser, at det kun i meget få tilfælde er de samme typer, der giver blodforgiftninger hos danske patienter.

"Fjerkrækød solgt i Danmark ser ikke ud til at være en væsentlig kilde til blodforgiftninger, der skyldes ESBL-resistente colibakterier," siger overlæge Robert Skov fra Statens Serum Institut.

Fakta om antibiotikaresistens
Behandling med antibiotika skal dræbe sygdomsfremkaldende bakterier i både dyr og mennesker. Desværre kan antibiotikabehandling også medføre, at bakterierne udvikler resistens overfor den type antibiotika, der behandles med, hvorfor disse så ikke har en effekt. Resistente bakterier kan smitte mellem mennesker, og bakterier kan overføre resistens til hinanden. Men resistente bakterier overlever som regel bedst, hvis der er antibiotika til stede. Derfor er det vigtigt at have et samlet fokus på at bruge så lidt antibiotika som muligt til både dyr og mennesker.

Bakterier kender ikke grænser, og antibiotikaresistens i et land kan dermed skabe problemer ud over landets grænser. Brugen af antibiotika til både dyr og mennesker er således et globalt problem.

Der er forskel på antibiotika. Nogle er smalspektrede og rammer kun enkelte bakteriegrupper. De bruges, når man ved hvilken bakterie, der er årsag til sygdommen. Andre er bredspektrede og rammer mange forskellige bakteriegrupper på en gang. De kan derfor bruges til at behandle en sygdom, før man ved hvilke bakterier, der forårsager sygdommen. Til gengæld dræber de ofte også nyttige og uskadelige bakterier som fx bakterierne i tarmen, hvilket kan føre til fremvækst af resistente bakterier.

Ikke alle antibiotika er lige vigtige i behandlingen af mennesker. En række antibiotika har WHO udpeget som 'kritisk vigtige', fordi de er det eneste eller et af få antibiotika, der kan bruges til at behandle alvorlige eller livstruende infektioner hos mennesker. Disse typer inkluderer carbapenemer, 3. og 4. generations cefalosporiner, fluorokinoloner og makrolider.
Fakta om ESBL-bakterier

Et af de bredspektrede antibiotika, som bruges til behandling af livstruende infektioner, er cefalosporin. Det specielle ved cefalosporin-resistens er, at bakterierne også bliver resistente overfor næsten alle de almindelige typer af penicillin.
De enzymer, der skaber cefalosporin-resistens, hedder ESBL (extended spektrum beta-laktamase). Når bakterier som for eksempel E.coli, Salmonella og Klebsiella bliver cefalosporin-resistente, kaldes de derfor ESBL-producerende bakterier eller blot ESBL-bakterier.