11/01-16   -   Pressemeddelelse

Slankemidler med hindbærketon kan være skadelige

Hvis julen har gjort bukselinningen lidt for stram, og et slankemiddel virker fristende i et forsøg på at genvinde figuren, råder forskere fra DTU Fødevareinstituttet til at være forsigtig med at købe produkter på nettet, der indeholder hindbærketon. Kun ganske få undersøgelser har vurderet hindbærketons sikkerhed. En ny undersøgelse fra forskerne peger på, at stoffet kan have adskillige skadelige effekter.

Stoffet 4-(4-hydroxyphenyl)-2-butanon, der populært kaldes hindbærketon, giver hindbær det meste af deres smag. Stoffet er godkendt til brug som aromastof i fødevarer i ganske små mængder.

Et kilo hindbær indeholder 0,009-4,3 mg hindbærketon, så stoffet findes kun i meget små mængder i den friske frugt. Derfor anvender industrien hovedsageligt hindbærketon, der er kemisk fremstillet eller produceret ved hjælp af mikroorganismer.

Lille viden om indtag i store doser
En voksen person indtager via kosten i gennemsnit mellem 1,8 og 3,8 mg hindbærketon dagligt hovedsagelig fra anvendelse som aromastof. Stoffet findes dog også i visse slankeprodukter, det er muligt at købe via Internettet. Producenterne af disse produkter anbefaler en dagsdosis på mellem 100 og 1.400 mg.

Mens stoffet er godkendt som aromastof, har ingen danske eller internationale myndigheder godkendt sikkerheden ved at anvende store doser af stoffet som slankemiddel.

Problemet er ifølge et hold forskere fra DTU Fødevareinstituttet, at så store daglige indtag aldrig er blevet sikkerhedstestet. I nogle få forsøg har forsøgsdyrene tabt sig, men årsagen er ukendt. Hvis mekanismen bag et vægttab ikke er kendt, opfatter toksikologer generelt et vægttab i forsøgsdyr som et tegn på en skadelig effekt.

Computerhjælp til at kortlægge skadelige effekter
For bedre at forstå hvilke effekter stoffet kan have, har forskerne gjort brug af QSAR (Quantitative Structure-Activity Relationship). Ved hjælp af avancerede computermodeller forudsiger man skadelige effekter af et kemisk stof med udgangspunkt i, om stoffets kemiske struktur ligner stoffer, der allerede er testet.

QSAR har peget på, at stoffet kan have mulige skadelige effekter på både reproduktions- og hjerte-karsystemet samt på fosterudviklingen. Derfor bør stoffet undersøges nærmere for at afklare, om det er sikkert at anvende i de høje doser, der findes i slankemidlerne. Forbrugerne bør derfor være forsigtige med at bruge produkter, som indeholder hindbærketon.

Vurderingen af hindbærketon er ifølge forsker Lea Bredsdorff et godt eksempel på, hvordan værktøjet QSAR kan bruges i situationer, hvor meget få sikkerhedsdata er tilgængelige for at få en idé om et stofs eventuelle skadelige virkninger.

Navnet har afgørende betydning
Markedsføringen af slankeprodukterne med hindbærketon bliver på Internettet beskrevet som 100% naturlige, hvilket giver det indtryk, at stoffet er udvundet fra frugten. Sikkerheden ved stoffet afhænger dog ikke af, om det er udvundet fra frugten, eller om det er industrielt fremstillet.

Det er ikke tilladt at sælge slankeprodukter, der indeholder hindbærketon, i danske butikker.