16/03-16   -   Pressemeddelelse

Spildevand skal bruges til at forebygge infektionssygdomme

Spildevandsprøver fra hele verden strømmer ind på DTU Fødevareinstituttet for at afsløre, hvor mange sygdomsfremkaldende mikroorganismer og antibiotikaresistente bakterier verdens befolkning har i kroppen. Det er essensen i et projekt, som skal bidrage til at udvikle et overvågningssystem, der kan bruges til at afsløre og forebygge infektionssygdomme og give vigtig information i kampen mod resistente bakterier, virus og parasitter. Projektet gennemføres i samarbejde med Verdenssundhedsorganisationen, WHO.

Ifølge WHO dør 58 millioner mennesker årligt på verdensplan, og mere end hver fjerde dødsfald skyldes en infektionssygdom. For at kunne opdage og reagere på sygdomsudbrud er det afgørende, at man hurtigt og præcist kan identificere sygdomsfremkaldende mikroorganismer og antibiotikaresistente bakterier.

Spildevand indeholder vigtig information
Der er dog i øjeblikket kun meget begrænsede oplysninger om den globale forekomst og overførsel af infektionssygdomme og resistens. For at øge den viden, er DTU Fødevareinstituttet i samarbejde med WHO begyndt at analysere kloakspildevand fra mere end 70 indsamlingssteder fra hele kloden.

"Projektet kan være med til at bane vejen for et paradigmeskifte indenfor sygdomsovervågning."
Kloaksystemer er en vigtig kilde til sygdomsfremkaldende mikroorganismer særligt i tætbefolkede områder med dårlig infrastruktur. I projektet bliver to liter spildevand fra hvert indsamlingssted analyseret ved hjælp af helgenomsekventering, hvor sygdomsfremkaldende mikroorganismers totale DNA-profil afdækkes på én gang.

"Projektet vil vise, om det er muligt meget hurtigt og for forholdsvis små penge at generere store mængder data fra hele verden, som helt specifikt fortæller hvilke sygdomsfremkaldende mikroorganismer, der florerer i et område, og hvor mange bakterier der er resistente overfor behandling med antibiotika," forklarer professor Frank Møller Aarestrup fra DTU Fødevareinstituttet.

Muligt paradigmeskift
"Projektet kan være med til at bane vejen for et paradigmeskifte indenfor sygdomsovervågning," tilføjer Frank Møller Aarestrup.

"Et globalt overvågningssystem vil give os viden om de mekanismer, der er årsag til sygdomme på verdensplan, samt hvordan bakterierne overføres til og mellem mennesker. Den viden kan så bruges til at sætte hurtigt ind med målrettede initiativer for at redde liv og forebygge, at sygdommene spreder sig - både lokalt eller globalt," siger Frank Møller Aarestrup.

Data kan f.eks. bruges til at tackle sygdomme, der truer med at sprede sig ud over et lands grænser og udvikle sig til pandemier, som antibiotikaresistens, ebola, mæslinger, polio eller kolera.