29/03-16   -   Pressemeddelelse

Viden om bakteriers oprindelse og spredning kan forebygge sygdomme

Salmonella Typhimurium DT104 er en aggressiv type bakterie, der er særlig problematisk, fordi den har udviklet resistens overfor en række antibiotika og haft evne til hurtigt at sprede sig globalt. Ved hjælp af ny teknologi er det lykkedes forskere fra DTU Fødevareinstituttet at spore bakterien tilbage til dens oprindelse og afdække, hvornår den udviklede resistens. Teknologien kan sandsynligvis bruges til at overvåge nye bakterievarianter, forebygge og ikke mindst forstå infektionssygdomme.

Salmonella er en af de fødevareoverførte bakterier, der gør allerflest mennesker syge på verdensplan. Varianten S. Typhimurium DT104 er en af de bedst undersøgte varianter, fordi den er meget aggressiv og hurtigt har spredt sig globalt. Alligevel har det indtil for ganske nyligt ikke været kendt, hvornår den opstod, eller hvordan den har spredt sig.

Ligesom når politiet ved hjælp af ny teknologi pludselig får løst en henlagt sag, har forskere fra DTU Fødevareinstituttet gjort brug af helgenomsekventering og fundet frem til både hvornår DT104 er opstået, og hvornår bakterien udviklede resistens overfor gængse antibiotika. I helgenomsekventering afdækkes sygdomsfremkaldende mikroorganismers totale DNA-profil på én gang.

Bakteriens stamtræ
I studiet er 315 prøver analyseret fra både mennesker og dyr. Prøverne er indsamlet fra 1969 til 2012 i 21 forskellige lande på seks kontinenter. Ved at påvise de mutationer, der er opstået over tid i DNA'et, har forskerne konstrueret bakteriens stamtræ - et såkaldt fylogenetisk træ.

Ud fra slægtskabet anslår forskerne, at DT104 er opstået i 1948 fra en uidentificeret kilde og i 1972 har udviklet resistens overfor en række antibiotika. Analysen afslører, ad hvilke ruter bakterierne er rejst for at sprede smitte i hele verden, og den viser, hvordan bakterien har overført smitte både mellem dyrearter og til mennesker.

Bevis for udryddelse i svin
For at komme DT104 til livs i den danske svineproduktion indførte Danmark tilbage i 1996 et saneringsprogram for besætninger, der fik påvist DT104. Det krævede, at alle dyrene skulle fjernes, hvorefter stalde og besætningsområde skulle rengøres og desinficeres meget grundigt.

Saneringsprogrammet blev stoppet i 2000, fordi der ikke var beviser for, at det virkede. DTU Fødevareinstituttets studie kan dog påvise, at forekomsten af svine-DT104 faldt skarpt i 1999 og 2000, og derved bekræfte, at programmet havde den store og ønskede effekt.

Overvågning og forebyggelse
Ud fra analyseresultaterne kan forskerne afvise flere hypoteser om DT104's udvikling. De slår på tromme for, at helgenomsekventering både bliver brugt til at gøre os klogere på fortiden, så den viden kan bruges til at tackle nutidens problemer med antibiotikaresistens, og for at teknologien bliver brugt til at overvåge nye bakterievarianter, så det er muligt at forebygge nye infektionssygdomme.