Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
20/07-11   -   Pressemeddelelse

Dubex ruster sig til IPv6

For at skabe størst mulig sikkerhed for kunderne har Dubex allerede nu dygtiggjort sig i sikkerhedsaspekterne ved IPv6 via et specialkursus hos Global Knowledge.

Siden februar i år har alle fire milliarder IPv4-adresser været uddelt, og IPv6 er nu blevet mere aktuel end nogensinde før. Med den internationale IPv6-dag den 6. juni i år er der for alvor sat fokus på IPv6. Men endnu er der ikke det store fokus på de sikkerhedsmæssige aspekter ved overgangen fra IPv4 til IPv6. Som leverandør af it-sikkerhedsløsninger ønsker Dubex at være på forkant når det gælder sikkerhed og har derfor klædt virksomhedens konsulenter på til at kunne hjælpe kunderne med at håndtere de sikkerhedsmæssige aspekter ved overgangen til IPv6.

"Det er et problem, at førende producenter som fx Cisco og Microsoft allerede har implementeret den nye protokol i deres produkter. I en mængde produkter ligger IPv6 og er slået til, uden nogen form for sikkerhedsfunktionalitet. Så IPv6-trafikken findes allerede, men uset og uden den relevante sikkerhed, fordi de traditionelle sikkerhedsprocedurer er rettet mod IPv4," forklarer Philip Meyendorff, Director of Company Operations i Global Knowledge Danmark.

Derfor har det været vigtigt for Dubex at indhente viden, der gør, at virksomheden er på forkant og kan rådgive deres kunder, så de kommer sikkert gennem overgangen fra IPv4 til IPv6.

Tunnelling skjuler trafik og omgår sikkerhed
"Et af de sikkerhedsproblemer, som vi nu er gearet til at håndtere, er 'tunneling'. Der findes nemlig forskellige protokoller, der bruges i en overgangsperiode til at gøre det muligt at køre IPv6-trafik over et IPv4-netværk. Problemet er, at disse protokoller skjuler IPv6-trafikken, også for sikkerhedsprocedurerne," forklarer Jacob Herbst, CTO i Dubex.

Disse og andre problemer er Dubex nu rustet til at håndtere for sine kunder.

Kun to kilder til viden om IPv6-sikkerhed
For at kunne løfte denne opgave har Dubex konsulenter deltaget i et specialkursus hos Global Knowledge. For at kunne give Dubex den bedst mulige undervisning, har Global Knowledge allieret sig med den ene af de kun i alt to virksomheder, der på globalt plan underviser i sikkerhedsaspekterne i overgangen fra IPv4 til IPv6, nemlig danske Foundatio. Den anden virksomhed er amerikanske Tonex.

Foundatio ledes af Lasse Christiansen, der er blandt de mest vidende i verden, hvad angår netværkssikkerhed og overgangen til IPv6. Han har undervist i emnet i Danmark, Norge, Sverige, Belgien og Østrig.

"Indtil nu har debatten mest handlet om, at vi var ved at løbe tør for IPv4-adresser, men meget få er begyndt at tage sikkerheden ved overgangen til IPv6 alvorligt. Det er potentielt meget farligt for virksomhederne, for tunnel-protokollerne øger risikoen for, at der åbnes ukendte bagdøre ind i virksomhedernes netværk," siger Lasse Christiansen, ekspert i netværkssikkerhed.

Relevant information

http://www.dubex.dk


Pressekontakt


Firma

Dubex A/S
Bådehavnsgade 46
2450 København SV, Danmark

  32 83 04 30
  32 83 04 30

http://www.dubex.dk

Modtag nyheder fra Dubex A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater