Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
27/08-09   -   Pressemeddelelse

Dansk venture har en kapitalklemme

Vi risikerer at tabe en hel generation af vækstvirksomheder, hvis Folketinget sparker regeringens kreditpakke til hjørnespark i flere måneder. DVCA bakker 100 % op om regeringens kreditpakke, som afløser for bankpakke 2. Dansk venture er ikke bankfinansieret, vi har akut brug for risikovillig kapital.

En kreditpakke for venture haster og må ikke endnu engang forsinkes af, at bankpakkerne ikke indeholder risikovillig venturekapital til nye højteknologiske virksomheder, som Danmark skal leve af i fremtiden. Udmeldingerne efter den første runde af forhandlinger om regeringens forslag til kreditpakke er, at nu bruger partierne tiden på at studere, hvad virksomhederne selv siger om deres behov.

Den meget klare melding fra ventureforeningen DVCA's medlemmer er, at der er et akut behov for risikovillig kapital. - Vore medlemsvirksomheder fortæller os, at der er et akut problem, og at de ikke kan vente flere måneder på at få løst deres problem med risikovillig kapital, de har en voldsom kapitalklemme siger Jannick Nytoft, direktør for DVCA.

Jannick Nytoft tilføjer, at venturefondene kan være klar til at investere med meget kort varsel igennem fund-of-funds midler fra staten. Den vigtigste problemstilling er faktisk papirarbejdet. Det kan dog klares i god tid inden nytår.

Venture er ikke bankfinansieret
Forklaringen på, at bankpakke 2 ikke løser kapitalproblemet for venture er, at ventureinvesteringer i fremtidens innovative vækstvirksomheder ikke er bankfinansieret. Men er baseret på egenkapital og ofte i virksomheder i investeringsfasen med underskud på driften. Derfor har de to bankpakker ikke nogen effekt for de danske vækstiværksættere finansieret af risikovillige venturefonde. De har en kapitalklemme.

- Kreditpakken med mere risikovillig kapital kan derfor være en uvurderlig støtte til venturebranchen, hvis den indeholder midler nok til at sikre det venturefinansierede vækstlag bestående af over 500 højteknologiske vækstvirksomheder med de gode ideer, som ellers vil dø, fortæller Jannick Nytoft.

Kreditpakke kan være afgørende for dansk ventures fremtid
Kreditpakken kan derfor være en afgørende forskel for dansk venture i fremtiden, mener Jannick Nytoft. - Venturefondene prioriterer benhårdt i øjeblikket - både med hensyn til nyinvesteringer og især med hensyn til de virksomheder, de allerede har investeret i.
Ventureforeningen har opgjort behovet for at redde de danske vækstgazeller i venturefondene til 3 x 500 mio. kr. over de næste tre år. Det beløb svarer til, hvad Sverige, Norge og Finland har investeret i venturebranchen igennem risikovillig kapital.

Venture vil kunne skabe masser af jobs
Regeringens kreditpakke vil skabe masser af jobs via venturebranchens investeringer. DVCA skønner, at regeringens kreditpakke giver mulighed for, at venturebranchens vækstmål kan realiseres og 16.000 nye jobs kan skabes frem mod 2012. Internationale undersøgelser viser, at 1 krone investeret i venture samfundsøkonomisk kaster 5-10 kr. af sig.

Jannick Nytoft mener, at debatten er helt forfejlet, når enkelte økonomer skyder regeringens kreditpakke ned for ikke at kunne skabe jobs.

- Venturebranchen kan være en massiv jobskaber for Danmark, som kan udnyttes via regeringens kreditpakke og påpeger, at venturebranchen har skabt 5 % af alle private arbejdspladser fra 2005-2008.

Relevant information

http://www.dvca.dk


Pressekontakt


Firma

DVCA
Børsen
1217 København K, Danmark

  27 11 20 73
  27 11 20 73

http://www.dvca.dk

Modtag nyheder fra DVCA på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater