17/12-10
-
Pressemeddelelse
Venturebranche til statsministeren: Vi kan give dig milliardvækst!
Invester 1,5 mia. kr. i nye venturefonde, og Danmarks vækst øges med 15 mia. kr., viser ny analyse. Én investeret kroner giver en imponerende væksteffekt på ti kroner til samfundet. Men skal de samfundsøkonomiske gevinster høstes, er det nødvendigt med konkurrencedygtige rammevilkår.
Venture giver pengene ti gange igenDanmark er i en historisk vækstkrise, der kun kan løses gennem flere vækst-virksomheder, der kan skabe nye jobs og velstand. Politiske partier lover meget i deres skåltaler, og regeringen har nu præsenteret en ny vækstplan på 5. mia. kr., hvor pengene skal komme fra pensionskasserne. Men skal pengene udmøntes i vækst og nye værdifulde job inden for biotek, IT og cleantech, kræver det penge til vækst-virksomheder.
"Analysen fra Deutsche Bank beviser endnu engang, at venture har massiv samfundsøkonomisk betydning. Offentlige kroner investeret gennem venturefonde er en langt bedre forretning for samfundet end traditionelle offentlige investeringer. Investerer samfundet 1,5 mia. kr. i nye venturefonde, øges Danmarks vækst med 15 mia. kr.," fortæller Jannick Nytoft, adm. direktør i den danske venture- og kapitalfondsforening, DVCA.
Bedre rammevilkår for dansk ventureDer er dog akut brug for bedre rammebetingelser, som kan sikre et konkurrencedygtigt privatøkonomisk afkast, hvis regeringen skal gøre sig forhåbninger om væksteffekten.
"Denne analyse burde virkelig give anledning til eftertanke hos politikerne i både blå og rød blok. Venture er simpelthen bare en god forretning for samfundet. Derfor bør politikerne nu fokusere på at skabe gode, stabile og konkurrencedygtige rammevilkår for venturebranchen herhjemme. Vi har behov for rammevilkår, der kan måle sig internationalt," siger Jannick Nytoft.
Jannick Nytoft peger i den forbindelse på DVCA-ventureplanen "VækstDanmark er VentureDanmark" med ti konkrete vækstbud, som kan sikre, at det er attraktivt at investere i venturefondenes vækstvirksomheder. DVCA forslår blandt andet en afkastpræference og en negativ skat, som vil få den risikovillige kapital til at løbe længere på literen.
Analyse: Iværksætterskatten koster samfundet 44 mia. kr.Analysen sætter ligeledes konsekvenserne af iværksætterskatten i et helt nyt perspektiv. En undersøgelse fra DVCA viser nemlig, at iværksætterskatten får Business Angels til at reducere deres investeringer med mindst 4,4 mia. kr. over de kommende syv år.
"Business Angels investerer typisk i nye vækstvirksomheder, hvor Deutsche Bank påviser, at det samfundsøkonomiske afkast er størst. Derfor påfører iværksætterskatten potentielt det danske samfund en manglende værdi på 44 mia. kr., og skal derfor afskaffes. Regeringen anerkender problemet men arbejder blot på en bureaukratisk revision af skatten. Det vil ikke øge investeringslysten men blot være statsstøtte til landets advokater og revisorer," siger Jannick Nytoft.
Mere information:Jannick Nytoft, adm. dir, DVCA, tlf.: 27 11 20 73
Thomas D. Meyer, Deutsche Bank Research: 00 49 69 910-46830
DVCA's 10 vækstbud: DVCA har flere bud på, hvordan incitamenter forbedres, så de private og institutionelle investorer investerer i potentielle vækstvirksomheder. "VækstDanmark er VentureDanmark" er den danske venture- og kapitalfondsforenings bud på ti konkrete politiske initiativer. Så Danmark kan tage en førerposition og realisere regeringens 2020 mål omkring vækst og vækstiværksættere - og undgå, at Danmark bliver en del af Udkantsverden og taber i globaliseringens brutale kapløb mellem landende.
Planen kan læses
her Afkastpræference: Lavere risiko til investorerneDVCA foreslår, at regeringen lader Vækstfonden tage en højere risiko igennem en såkaldt afkastpræference, fordi Vækstfondens formål er at skabe et samfundsøkonomisk afkast. Metoden er simpel. Staten accepterer at få deres grundindskud i venturefonde tilbage efter, at pensionskasser har fået deres grundindskud tilbage. Det vil være en skaber af risikovillig kapital, som sjældent er set før i Danmark. Statens risiko er begrænset, og vækstforøgelsen vil mere end at betale for ordningen.
Negativ skat"Negativ skat" betyder, at vækstiværksætterne får penge tilbage i skat, før de har et overskud at modregne i. Det samme sker bl.a. i England, og når etablerede danske virksomheder, som tjener penge i en division, udligner mod underskud i et udviklingsprojekt. Negativ skat vil både skabe lige konkurrencevilkår, bidrage til et bedre afkast og reducere kapitalbehovet. Den risikovillige kapital vil således løbe længere på literen.
Om Deutsche Banks undersøgelse:Undersøgelsen er udarbejdet Thomas Meyer fra Deutsche Bank Research og underbygger resultater, som første gang blev publiceret i 2006.
Undersøgelsen analyserer de samfundsøkonomiske effekter af ventureinvesteringer i 14 europæiske lande - herunder Danmark - samt USA.
Ventureinvesteringer i Seed og Startup har fra 1989-2009 resulteret i en samfundsøkonomisk væksteffekt på 9,6.
Danmark ligger på en fjerdeplads, når man ser på de gennemsnitlige investeringer i venture målt på BNP over en femårig periode. I 2009 var Danmark på en 11. plads over investeringer i venture målt på BNP.
Læs mere om Deutsche Bank researchs analyse
her
Relevant information
http://www.dvca.dk