Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
28/05-11   -   Pressemeddelelse

DVCAs kommentarer til Aftale om Danmark som vækstnation

Regeringen og forligspartier er dag blevet enige om en vækstreform "Danmark som vækstnation". DVCA arbejder for øget vækst blandt Danmarks små og mellemstore virksomheder og har derfor en indgående interesse i reformen.

I den forbindelse udtaler Jannick Nytoft, adm. direktør for den danske venture og kapitalfondsforening, DVCA: Om skattekredit:

- "En skattekredit vil hjælpe danske højteknologiske virksomheder i opstartsfasen, hvor de forsker og udviklinger nye produkter, og hvor deres indtægter er stærkt begrænsede."

- "Med en ny skattekredit rækker regeringen en nødvendig hånd til de selskaber, der i dag må opgive på halvvejen eller flytte til England, hvor ordningen har eksisteret i flere år."

- "Med en skattekredit får vi skabt lige konkurrencevilkår og øget vækst. I dag kan store koncerner trække udgifter til forskning fra i de indtægter, de har fra deres løbende drift. Den mulighed har nye vækstvirksomheder ikke i de første år,"

Om at tiltrække flere investeringer og virksomheder:

- "Siden 2004 har Danmark investeret mere i udlandet end udlandet har investeret i Danmark. Desværre. Det bliver på sigt et meget stort problem for Danmarks arbejdspladser. En af de store kilder til investeringer ind i Danmark er venture- og kapitalfonde. Derfor vil vi opfordre Folketinget til at sikre, at kapital- og venturefonde og navnlig deres investorer har stabile skattevilkår. Noget vi absolut ikke har i dag. Danske skattelove er ændret 300 gange de sidste 10 år"

Om lavere selskabskat:

- "Lavere selskabsskat bidrager til, at Danmark bliver et land, hvor globale virksomheder vil åbne europæisk, regionalt hovedsæde. Selskabsskatten er således en katalysator for flere job i Danmark. Både gennem tiltrækning af udenlandsk arbejdskraft og gennem brug af dansk arbejdskraft. Dermed tiltrækkes ny innovation til Danmark."

- "Sænkning af selskabsskatten vil øge afkastet af investeringer. Det vil - alt andet lige - føre til stigende investeringer og dermed et større kapitalapparat med en højere produktivitet og realløn for de beskæftigede til følge."

Om treårigt regelstop for små og nystartede virksomheder:

- "Regeringen har siden sin tiltræden i 2001 gjort meget for at regelforenkle Danmark, men der er endnu lang vej at gå. Her er det specielt vigtigt at fokusere på de små virksomheder, fordi undersøgelser viser, at det er her de fleste arbejdspladser skabes."

- "Fokus skal væk fra regeltyranni, så virksomhederne får mere tid til ledelse og dermed udviklingen af virksomhederne. Tidligere har eksempelvis Sverige haft succes med lignende indsatser."






Relevant information

http://www.dvca.dk


Pressekontakt


Firma

DVCA
Børsen
1217 København K, Danmark

  27 11 20 73
  27 11 20 73

http://www.dvca.dk

Modtag nyheder fra DVCA på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater