Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
21/06-11   -   Pressemeddelelse

Babyboom i innovationsmiljøerne

Innovationsmiljøerne agerede fødselshjælpere for et rekordstort antal vækstvirksomheder i 2010. I alt 69 innovative iværksætterspirer kom til verden ved hjælp af deres intelligente, risikovillige kapital. Det er det højeste antal i fem år. Det fremgår af Forsknings - og Innovationsstyrelsens nye performanceregnskab for innovationsmiljøerne.

Stigende investeringer i den nye generation af vækstiværksættere
Innovationsmiljøernes investeringer steg til 142,1 mio. kr. i 2010 mod 100,6 mio. kr. i 2009. Heraf gik 113,9 mio. kr. til helt nye vækstiværksættere, mens 28,2 mio. kr. blev investeret i den eksisterende virksomhedsportefølje. På den måde satte innovationsmiljøerne hele 69 nye vækstvirksomheder i verden, hvilket er det højeste antal i fem år. I den forbindelse udtaler Lars Stigel, formand, FOIN:

"Det er meget glædeligt, at innovationsmiljøerne har kunnet investere meget mere i den nye generation af vækstiværksættere, som Danmark skal leve af i fremtiden. Og det har kun været muligt fordi vores bevillinger er blevet løftet med 50 % til ca. 200 mio. kr. i 2010-2012. Mange af de virksomheder, vi har investeret i, ville sandsynligvis ikke være blevet undfanget, hvis ikke vi havde investeret risikovillig kapital i dem. Derfor håber vi, at bevillingsrammen gøres permanent, så det høje investeringsniveau kan fastholdes."

Flere virksomheder overlever
Innovationsmiljøerne skal investere i projekter, hvor risikoen i startfasen er for høj til, at der kan tiltrækkes kapital fra andre private kapitalkilder. Alligevel lukkede markant færre virksomheder i 2010. Her lukkede innovationsmiljøerne kun 14 selskaber i deres porteføljer. Og en rundspørge viser, at blot tre lukninger skyldtes finansieringsproblemer. Der er en klar forbedring i forhold til 2009, hvor 30 selskaber måtte lukke, heraf ni på grund af manglende investorer. Lars Sigel udtaler:

"Flere virksomheder overlever selvfølgelig, fordi de har noget væsentligt at byde på, så investorerne er interesserede i at skyde flere penge i dem. Samtidig har vi fået udvidede rammer for vores investeringer. Nu kan vi investere 3,5 mio. kr. i det enkelte selskab mod tidligere 1,5 mio. kr. I de 9 måneder af 2010, hvor denne nye mulighed var gældende, blev den brugt til at investere 27,5 mio. kr. i 28 allerede eksisterende selskaber i innovationsmiljøernes porteføljer, mens 27,2 mio. kr. blev brugt til at give 29 nye selskaber tilsagn om startkapital ud over den hidtidige ramme på 1,5 mio. Vi håber, at de forbedrede rammer kan gøres permanente, så vi kan udvikle vores virksomheder. Ellers risikerer vi at tabe en hel generation af innovative iværksættere på gulvet."

Fortsat svært at tiltrække risikovillig kapital
I 2010 tiltrak innovationsmiljøernes virksomhedsportefølje kun halvt så meget privat risikovillig kapital som i rekordåret 2007. 467 mio. kr. blev det til. Den manglende investeringslyst ses både for investeringer fra danske og udenlandske ventureselskaber, mens investeringerne fra business angels er gået frem i forhold til
lavpunktet i 2009. I perioden 2006 til og med 2010 har de 527,4 mio. kr., som innovationsmiljøerne har investeret i nye vækstiværksættere tiltrukket 3,2 mia. kr. i privat risikovillig kapital. Det svarer til 6 kr. fra private investorer for hver krone, der i samme periode er investeret fra innovationsmiljøerne. I forlængelse heraf udtaler Lars Stigel:

"Det er svært at tiltrække risikovillig kapital til de virksomheder, der skal skabe vækst i fremtiden. Derfor er Danmark nødt til at se på de rammevilkår, som vi tilbyder investorer, der er villige til at investere. I FOIN foreslår vi bl.a. andet, at man afskaffer iværksætterskatten og indfører en negativ selskabsskat for forskningstunge virksomheder. For hvis regeringen skaber lige så gunstige rammebetingelser som udlandet, vil vi kunne tiltrække både dansk og udenlandsk kapital, der vil kunne skabe flere nye højteknologiske arbejdspladser, øgede skatteindtægter og mere eksport."

Mere information: Lars Stigel, formand, FOIN og adm. direktør i Østjysk Innovation A/S: +45 2672 3300

FOINs syv vækstinitiativer

1. Gør innovationsmiljøernes midlertidige bevillingsløft og de forbedrede rammer for investeringer permanente.

2. Afskaffelse af iværksætterskatten - 25 % - ekstraskatten ved ejerandele i unoterede iværksættervirksomheder på under 10 %.

3. Rate- og kapitalpensioner skal lettere kunne bruges til at investere i og dermed understøtte vækstiværksættere.

4. Afskaffelse af PAL-skat på ratepensionsmidler som investeres i unoterede aktier.

5. Negativ selskabsskat for udviklingstunge virksomheder.

6. En offentlig indkøbspolitik der understøtter nye innovative og kvalitetsbevidste produkter/services.

7. Etablering af en matching fond til investeringer i opstartsvirksomheder med stort vækstpotentiale via midler fra Dansk Vækstkapital.

Du kan læse FOINS politiske holdningskatalog her:
http://foin.dk/dokuments/FOINs_politiske_holdninger_2011_Fremtidens_vaekst.pdf

Om FOIN FOIN er sammenslutningen af forskerparker og innovationsmiljøer i Danmark. Et landsdækkende forum for erfaringsudveksling og meningsdannelse om innovation, iværksætteri, technology transfer, kapitaltilførsel mv. Forskerparkerne huser mere end 470 højteknologiske og videnbaserede virksomheder og ligger tæt integreret med en forskningsinstitution/et universitet. Lejerne udspringer af forskningen og/eller ønsker at etablere sig tæt på et forskermiljø. Innovationsmiljøerne har ca. 310 aktive porteføljeselskaber. Der er 6 innovationsmiljøer. De investerer i videnbaserede projekter, hvor risikoen i startfasen er for høj til at tiltrække kapital fra andre private kapitalkilder, men som samtidig indeholder et stort potentiale.

Forskerparkerne og innovationsmiljøerne har fokus på vækst samt innovation, arbejder tæt sammen med universiteterne og kan være bindeleddet til disse.

Relevant information

http://www.dvca.dk


Pressekontakt


Firma

DVCA
Børsen
1217 København K, Danmark

  27 11 20 73
  27 11 20 73

http://www.dvca.dk

Modtag nyheder fra DVCA på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater