19/04-06
-
Pressemeddelelse
Pil ikke hvidløg - pres dem med skræl på
Rösle har udviklet en kraftkarl af en hvidløgspresser, så man kan presse feddene uden at skrælle dem først
Hvidløg er vidunderligt i mange middagsretter, men de færreste bryder sig om at have, hvidløgsfingre. Og det risikerer man let at få, når man skræller hvidløg - også selv om man blot vil gøre dem klar til hvidløgspresseren. Men med den effektive hvidløgspresser fra Rösle er det slet ikke nødvendigt at skrælle dem først.
Hvidløgspresseren fra Rösle presser så hårdt - uden brug af fingerkræfter - at det er unødvendigt at pille feddene først. Det sparer først og fremmest tid, ligesom man undgår at skulle samle de fjerlette og flyvske løgskrælle op fra gulvet, for de har en tendens til altid at lande dér - man fristes til at tro, at det er en naturlov.
Samtidig er hvidløgspresseren fra Rösle udstyret med 57 koniske eller kegleformede huller, så den er fantastisk let at rengøre - man holder den ganske enkelt under rindende vand, og alle rester skylles ud på et øjeblik.
Hvidløgspresseren er i øvrigt konstrueret, så man slipper for løse dele, der skal skilles og samles ved rengøring. Synes man ikke, at rindende vand er nok, så tåler hvidløgspresseren også en tur i opvaskemaskinen.
Et tip til at fjerne lugten af løg/hvidløg på fingrene: hold et stykke rustfrit stål - fx hvidløgspresseren - under rindende koldt vand, mens fingrene gnubbes mod stålet. Stål neutraliserer lugten hurtigt og forbløffende effektivt.
Hvidløgspresseren fra Rösle forhandles landet over hos førende isenkræmmere, stormagasiner og køkkenbutikker. Vejledende pris 299 kroner. Nærmeste forhandler anvises på telefon 64 48 14 74.
Relevant information
http://www.roesle.de