Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
10/10-06   -   Pressemeddelelse

Nyt fra designeren Jeremy Cole

Den newzealandske designer Jeremy Cole (født 1973) vækker berettiget opsigt i internationale designer- og arkitektkredse med sine skulpturelle, håndlavede lamper i porcelæn, acryl og aluminium.

Jeremy Cole fik sit store europæiske og skandinaviske gennembrud, da han deltog på Tendence i Frankfurt i august 2004. Her præsenterede han sin Aloe-serie, der tydeligt viser hans store kærlighed til naturen og fascinationen af den hjemlige flora.

Med sin agave-formede porcelænsblade er lamperne i Aloe-serien utroligt levende og organiske. Der er noget pompøst og samtidig utroligt let over lamperne. Betagelsen bliver ikke mindre, når man opdager, at Jeremy Cole har designet en lampe-variant for hver fase i plantens livsforløb - the Bud, der repræsenterer fødslen, the Blossom, som viser blomsten i fuldt flor, og the Shoot, der markerer sidste fase.

Aloe-lamperne demonstrerer samtidig, at Jeremy Cole mestrer at forene et tidløst formsprog med et dristigt og overraskende materialevalg. Kombinationen af porcelæn, acryl og aluminium giver lamperne en helt - i bogstavelig forstand - enestående udstråling. Lyset reflekteres, stråler, danser og glimter i de blanke overflader, så lamperne får en majestætisk og stolt karakter. Og i dagtimerne, når lyset er slukket, tager solens stråler over og giver lampen et nyt og andet liv.

Jeremy Cole er ganske vist selvlært, men har det ikke fra fremmede. Barndommen i Wellington var præget af moderens arbejde med indretning og design, hvilket smittede af på den unge Jeremy. Senere flyttede han til London, hvor han forfulgte sin ideer og forfinede sit formsprog - aldrig bange for at udfordre sig selv med komplekse og komplicerede opgaver.

Målet var og er stadig at skabe løsninger, der for iagttageren fremstår enkle og oplagte. Derfor betegner Jeremy Cole selv sit arbejde med Aloe-lamperne for et livslangt kærlighedsforhold, der bliver ved med at udvikle sig og afsløre nye sider af hans idérigdom. Med 2006-nyheden Blossom Noir er der noget, som tyder på, at han holder ord. Heldigvis.

Trods sin korte tid på markedet, hænger Jeremy Coles lamper allerede i mange konferencerum, mødelokaler, auditorier, hotelfoyere og museumslokaler. I Danmark og det øvrige Skandinavien, oplever importøren Dyberg-Larsen fra Asperup på Fyn en overvældende interesse og et stigende salg, både til det private og det institutionelle byggeri. Mange arkitekter og rådgivere opfatter Aloe-lamperne som en moderne pendant til den kendte designklassiker Koglen. Bestemt ikke en sammenligning, man er ked af hos Dyberg-Larsen.

Direktør Thomas Hansen Dyberg fra Dyberg-Larsen fortæller, at mange betragter bredden i Aloe-serien - der tæller såvel store som små lofts- og bordlamper - som et ekstra plus, der gør lamperne lettere at integrere i byggeriet. Der er populært sagt en lampe til ethvert rum, uanset størrelse og funktion.

- Vi kan se, at Jeremy Coles lamper fint matcher behovet for en spændende og utraditionel løsning, kombineret med et passende strejf af eksklusivitet og klassisk tidløst design. Der er helt klart tale om lamper, der er forbeholdt de kræsne kunder og samtidig vil påkalde sig både respekt og anerkendende nik fra gæster og besøgende, vurderer Thomas Hansen Dyberg.

Relevant information

http://wwww.dyberg-larsen.dk


Pressekontakt


Firma

Dyberg-Larsen ApS
Fabriksvej 1
5466 Asperup, Danmark

  +45 21 74 14 74
  +45 21 74 14 74

http://www.dyberg-larsen.dk

Modtag nyheder fra Dyberg-Larsen ApS på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater