15/02-07
-
Pressemeddelelse
Altanens poesi
Smart og farvestrålende potte er altankassens afløser på rækværk og altaner.
I årtier har altankassen stort set ikke ændret udseende eller er fulgt med byggestil og boligdesign. Det har fået nogle idérige hollændere til at udvikle en kløftet plasticpotte, som kan anbringes på rækværk og altankanter. Den sidder nærmest over skrævs på rækværket.
Den nye rækværkspotte hedder meget passende On the Edge - direkte oversat til "på kanten." Pottens form og glade farver gør den oplagt til moderne rækværk og altaner, der ofte er lavet af rustfrit eller galvaniseret stål, nogle gange med glas.
Rækværkspotten markedsføres herhjemme af det fynske firma Dyberg-Larsen i Asperup. Firmaet oplyser, at On the Edge fremstilles i flere farver i et vejrbestandigt plastmateriale, som tåler både sol og frost.
Pottens kløft er kileformet, så den "låser" sig fast ved hjælp af sin egen vægt. Den passer på enhver form for rækværk eller altankant op til 6 cm tykkelse. Selve potten er to-delt og måler 30 cm både i højde og i diameter.
Rækværkspotten On the Edge fås i seks flotte farver og koster 499 kroner i vejl. udsalgspris. Nærmere oplysninger på telefon 64 48 14 74.
Relevant information
http://dyberg-larsen.dk