07/12-09
-
Pressemeddelelse
Lille klemme med stor miljøeffekt
Spring tørretumblingen over og grib i stedet til klemmerne. Ved at hænge tøjet til tørre udendørs, reduceres CO2-udledningen med op til 250 kg om året for en familie.
Der skal ganske lidt til at gøre en forskel for miljøet. Ved at hænge familiens vasketøj til tørre udendørs - og kun bruge tørretumbleren, når det er absolut nødvendigt - kan CO2-udledningen reduceres betragteligt. Og så dufter tøjet i øvrigt både frisk og fristende...
Derfor opfordrer det fynske firma Dyberg-Larsen, at man griber til klemmerne, hanker op i tøjkurven og bevæger sig ud til tørresnoren. Dyberg-Larsen har regnet ud, at en familie med far, mor og to børn kan spare miljøet for 250 kg CO2 om året ved at springe tørretumbleren over tre gange om ugen. Jo flere familier, der vælger klemmerne til, jo mere batter indsatsen, så Dyberg-Larsen kan kun anbefale, at man spreder det gode budskab til naboer, venner og familie.
Alle slags klemmer kan naturligvis bruges, men har man dårlige erfaringer med traditionelle klemmers "holdbarhed" i det danske blæsevejr - eller hvis tøjet er tungt - peger firmaet på den specielle BB10-tøjklemme. Dens særlige udformning gør den i stand til at fastholde tøjet godt og solidt. Desuden holder den på tøjet uden at krølle, så man også kan spare på strygningen!
Dyberg-Larsen sælger i en kampagneperiode en t-shirt af økologisk bomuld sammen med ti af de smarte BB10-klemmer. Prisen er 199 kroner, og for hver solgt t-shirt, plantes et træ til glæde for miljø og fremtidige generationer.
Nærmere oplysninger hos Dyberg-Larsen på telefon 64 48 14 74 eller www.dyberg-larsen.dk.
Relevant information
http://www.dyberg-larsen.dk