07/01-11 - Pressemeddelelse

Fire års forhandlinger til gavn for svineproducenternes økonomi

Efter fire års forhandlinger er Justitsministeriets arbejdsgruppe om hold af svin kommet frem til, at svins velfærd ikke kræver store forbedringer, da en omlægning af produktionsforholdene vil være for dyrt for svinebranchen. Det er det indtryk, rapporten efterlader hos Dyrenes Beskyttelse

Fire års arbejde mundede i går ud i en 230 sider lang rapport med anbefalinger, der skal sikre svins velfærd. Rapporten er udarbejdet af en arbejdsgruppe under Justitsministeriet, og Dyrenes Beskyttelse har, siden foreningen i efteråret valgte at forlade samarbejdet med arbejdsgruppen, afventet anbefalingerne.
- Desværre må vi konstatere, at det barske produktionsliv, som er virkeligheden for de 27 millioner dansk svin, som produceres pr. år, ikke bliver ændret synderligt via anbefalingerne i rapporten. Situationen er som for fire år siden, og der foreslås ikke forbedringer, som for alvor kan afhjælpe de lidelser, som de mange millioner dyr dagligt udsættes for. Det er meget skuffende, at fire års arbejde ender med at vægte svinebranchens økonomi tungere end dyrenes velfærd, siger Britta Riis, direktør i Dyrenes Beskyttelse, og forklarer, at foreningen derfor må melde sig uenig i samtlige af rapportens anbefalinger.

En svinestreg
Dyrenes Beskyttelse er desværre ikke overrasket over anbefalingerne i rapporten. I oktober så foreningen sig nødsaget til at forlade arbejdsgruppen, da denne handlede imod sit kommissorium.
- Hensigten med arbejdsgruppen var netop at nå frem til velfærdsmæssige forbedringer - ikke forringelser. Det kan vi nu endeligt konstatere desværre har vist sig at være tilfældet, siger Britta Riis.
Dyrenes Beskyttelse arbejder netop nu på at færdiggøre en rapport, hvor foreningens anbefalinger for svinehold gennemgås på baggrund af den videnskabelige indsigt i svins velfærd. Rapporten inddrager også økonomiske forhold.

Kort gennemgang af Dyrenes Beskyttelses kommentarer til arbejdsgruppens anbefalinger:

· Arbejdsgruppen anbefaler, at der ikke skrides ind overfor rutinemæssige halekupering af over halvdelen af de danske grise (13 mio. årligt), i stedet for at kræve, at gældende lovgivning overholdes, så grise der som små sælges videre til nogen, man ikke kender, skal have hele haler. Hvorved man ville tvinge køberne til at indrette stalde, hvor grisene ikke stresses til at bide hinanden. Dyrenes Beskyttelse kræver, at lovgivningen overholdes, kontrolleres og sanktioneres, så halekupering kun sker undtagelsesvist og når alt andet er forsøgt for at hindre halebid.

· Arbejdsgruppen anbefaler, at søer fortsat må fikseres i meget snævre farebokse under faring og diegivning. Arbejdsgruppen erkender dog, at fiksering er meget lidelsesvoldende for søerne og anbefaler, at erhvervet frivilligt over de næste 10 år skal prøve at få 10 pct. af søerne i løsdrift, hvorefter spørgsmålet skal drøftes igen. Dyrenes Beskyttelse mener, at en sådan plan er fuldkommen uforpligtende for erhvervet og ikke vil lede til ophør af fiksering. Der skal i stedet vedtages et forbud mod fiksering af søer, som det er tilfældet i en række andre lande, herunder de nordiske.

· Arbejdsgruppen anbefaler, at søer på sigt skal i løsdrift i de første fire uger af drægtigheden. Der må dog bygges til fikserede søer de næste 10 år og disse stalde må herefter benyttes i en årelang, men endnu ikke fastsat periode. Det vil således tage mindst 20-30 år før søerne er løse i løbeafdelingen. Dyrenes Beskyttelse mener, at kravet om løsdrift for nybyggeri skal træde i kraft med det samme.

· Arbejdsgruppen anbefaler at grise fortsat må fravænnes når de kun er 21 dage gamle. Dyrenes Beskyttelse anbefaler at grisene mindst skal være 28 dage, da dette ville forbedre deres velfærd markant.

· Arbejdsgruppen anbefaler, at der kun gøres symbolske tiltag til at sikre mæthed hos de meget sultne, men restriktivt fodrede drægtige søer, mens der på ubestemt tid forskes videre i området. Dyrenes Beskyttelse anbefaler, at det sikres, at søer føder og opfostrer færre grise, så de ikke under diegivning oparbejder et fordøjelsessystem, der er gearet til meget mere foder end de kan få i drægtighedsperioden. Herudover skal søerne have grovfoder.