10/02-11 - Pressemeddelelse

Hver fjerde dyreværnssag bunder i sociale problemer

Alt for mange dyr på ét sted, afføring i gulvtæpper og vægge, og syge og afmagrede dyrekroppe. Historierne om dyr, der mistrives, er mange. Ofte bunder denne type sager i sociale/mentale problemer. Faktisk er godt hver fjerde dyreværnssag en sag med en social årsag. Det viser nye tal fra Dyrenes Beskyttelse. Tal, som er fremkommet fra Dyrenes Beskyttelses knap 200 kredsformænds arbejde med lokalt dyreværnsarbejde.

"Det er et fåtal af personer, som ønsker at behandle deres dyr dårligt, så når et eller flere dyr er i nød, ser vi ofte, at der ligger en trist skæbne bag", siger dyreværnschef Jens Svenningsen. Som forklarer, at mange mennesker som i forvejen er ensomme eller har andre former for problemer ofte søger nærhed og tryghed ved at have dyr omkring sig. Og hvis det så begynder at gå mere ned af bakke, ja, så går det ofte også ud over dyrene.

Når Dyrenes Beskyttelse bliver kontaktet af en person, som frygter, at nogle dyr lider overlast, tager en af foreningens kredsformænd på besøg hos den anmeldte. Det er i forbindelse med disse besøg, at kredsformændene konstaterer, at der ofte er en social/mental årsag til, at dyr ikke bliver passet ordentligt.

"Vi har været ude i sager, hvor en kvinde har fået opbygget en bestand på mere end 200 rotter, marsvin etc. i små bure i en lejlighed midt i København. Vi har oplevet 99 bengalerkatte, som syge og magre gik i deres egen afføring, fordi deres ejer havde mistet grebet. I disse sager er det primære formål at hjælpe dyrene, men vi underkender ikke, at der er mennesker involveret, hvis hele liv er de dyr, som de desværre har mistet grebet om," siger Jens Svenningsen.

Når kredsformændene håndterer dyreværnssager, er det derfor med stor opmærksomhed på de bagvedliggende skæbner, for kan man hjælpe både dyr og mennesker, er det det bedste.

I den sag hvor 200 rotter og andre smådyr var vokset en psykisk ustabil ejer over hovedet og havde givet hende resten af boligforeningen på nakken, fik Dyrenes Beskyttelse løst det sådan, at kvinden frivilligt gik af med de fleste af sine dyr, som kom i Dyrenes Beskyttelse pleje. Boligforeningen accepterede løsningen, og kvinden får i dag jævnligt besøg fra Dyrenes Beskyttelse.

"Eksemplet med kvinden med de mange rotter er et godt eksempel på, hvordan Dyrenes Beskyttelses arbejde kan føre til forbedrede forhold for både dyr og mennesker, og det er i sager som denne, vi henter vores energi", siger dyreværnschef Jens Svenningsen.

Dyrenes Beskyttelses kredsformænd fik i 2010 godt 3.800 henvendelser om dyr i nød. Det var knap 14 % flere end året før. Ca. 1.300 viste sig at være grundløse, ca. 1.400 var dyreredningssager. 1.200 var dyreværnssager, defineret ved sager, hvor mennesker er skyld i dyrs vanrøgt. Ud af dem har omkring hver fjerde et social aspekt.