Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
23/02-11   -   Pressemeddelelse

Høj pattegrisedødelighed skyldes ensidig avl

Danske Svineproducenter argumenterer i øjeblikket mod Dyrenes Beskyttelses holdning om, at der dør alt for mange pattegrise ved at hævde, at der - hvis hele den danske svineproduktion blev omlagt til økologi - ville dø flere.
Dyrenes Beskyttelse har ikke peget på økologisk produktion som løsning på den høje dødelighed blandt pattegrise. Foreningen har derimod fremhævet avlen for de stadigt større kuld som hovedårsag til den høje dødelighed i svinestaldene.

Dyrenes Beskyttelse tæller på foreningens hjemmeside døde pattegrise, indtil fødevareministeren og justitsministeren kommer med et samlet udspil til, hvordan pattegrisedødeligheden skal nedbringes. Der dør nemlig 25.000 pattegrise om dagen i Danmark. Dette tal er beregnet ud fra brancheorganisationen Videncenter for Svineproduktions egne oplysninger, som de fremgår af organisationens årsberetninger.
25.000 er for mange døde grise, og det skal der gøres noget ved.

Danske Svineproducenter argumenterer i øjeblikket mod Dyrenes Beskyttelses holdning om, at der dør alt for mange pattegrise ved at hævde, at der - hvis hele den danske svineproduktion blev omlagt til økologi - ville dø flere.
Det undrer Dyrenes Beskyttelse, at Danske Svineproducenter er i stand til udtale sig så sikkert om dødeligheden i den økologiske produktion, når Landbrug og Fødevarer i juni 2010 har oplyst til Fødevarestyrelsen, at erhvervet ikke ligger inde med tal for pattegrisedødelighed i den økologiske svineproduktion.

"Hvis svinebranchen nu har fået oplysninger, der gør, at man har sikker viden om dødeligheden på friland, så opfordrer vi til, at de tal bliver offentliggjort", siger dyrevelfærdschef i Dyrenes Beskyttelse Pernille Fraas Johnsen og tilføjer:
"Det er i den sammenhæng værd at lægge mærke til, at Videncenter for Landbrug, som også er en del af Landbrug & Fødevarer, på sin hjemmeside oplyser, at dødeligheden i tre undersøgte besætninger ikke var højere end i den konventionelle produktion".

Avlen er krumtappen
Dyrenes Beskyttelse har ikke peget på økologisk produktion som løsning på den høje dødelighed blandt pattegrise. Foreningen har derimod fremhævet avlen for de stadigt større kuld som hovedårsag til den høje dødelighed i svinestaldene.

I Danmark avles der nemlig kun én type søer, og de avles med den konventionelle produktion for øje. Den alternative produktion er en lille nicheproduktion med 6000 søer på friland mod en mio. søer i industriproduktionen og 180.000 slagtesvin mod 27 mio. konventionelle grise.
Der er hverken incitament, visioner eller vilje fra erhvervet side til at udvikle den alternative svineproduktion, i dette tilfælde at avle for en so, der passer bedre til livet på friland.
Derfor er øko- og frilandsproducenter nødt til at vælge den eneste so, der er på markedet, og den føder som bekendt rigtig mange grise, og der er derfor, ligesom inde i de lukkede stalde, også mange pattegrise, der dør i hytterne på friland.

Dyrenes Beskyttelse har i Udviklingscenter for Husdyr på Friland sammen med Videncenter for Landbrug, Økologi igangsat et projekt, der går på at finde en so, der er bedre egnet til livet på friland, altså en so, der får færre og mere robuste grise. Og i projektet er man nødt til at kigge på engelske og svenske svineracer, for i Danmark findes der nemlig ikke en egnet so til livet på friland.

"Dyrenes Beskyttelse opfordrer svineproducenternes brancheorganisationer til at tage ansvar for den høje dødelighed såvel i den industrielle som i den alternative produktion ved at avle for mindre kuld. Det skal understreges, at Dyrenes Beskyttelse finder, at de mange tusinde døde pattegrise hver dag er alt for mange, uanset hvilken produktion, de kommer fra. Der skal sættes ind overfor pattegrisedødeligheden i såvel den konventionelle som den alternative produktion", siger Pernille Fraas Johnsen.

Kontaktinformation:
Dyrevelfærdschef Pernille Fraas Johnsen, tlf.: 33 28 70 52

Relevant information

http://www.dyrenesbeskyttelse.dk


Pressekontakt


Firma

Dyrenes Beskyttelse
Alhambravej 15
1826 Frederiksberg C., Danmark

  33 28 70 07

http://www.dyrenesbeskyttelse.dk

Modtag nyheder fra Dyrenes Beskyttelse på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater