Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
15/07-11   -   Pressemeddelelse

Regler om forbud mod kloning af dyr til fødevareprodukion - straks, tak!

Dyrenes Beskyttelse underskriver europæisk deklaration om forbud mod kloning af dyr til fødevareproduktion

Det er clonefreefood.eu, som står bag deklarationen om et forbud mod kloning af dyr til fødevareproduktion. Deklarationen opfordrer EU-myndighederne til at fremkomme med forslag, der:

- forbyder kloning af dyr til fødevareproduktion i EU

- forhindrer import af sæd og fostre, som er resultat af kloning

- forhindrer import og salg af fødevarer, der indeholder produkter fra klonede dyr eller efterkommere af klonede dyr

Rent teoretisk indebærer kloning af dyr kort sagt, at man laver en eller flere kopier af et dyr. Dyrevelfærdsmæssigt er det dog også et problem. Problemet i forhold til dyrevelfærd opstår, når man går fra teori til praksis. For de kloner, vi laver i dag, er langt fra altid sunde og raske dyr. Der er tale om dyr, der har en ekstrem høj sygelighed og dødelighed allerede på fosterstadiet og i den første tid efter fødslen, hvilket bl.a. skyldes hjerteproblemer, vejrtrækningsproblemer og dårligt immunforsvar samt mis-dannelser. En japansk undersøgelse udført mellem 1998 og 2009, hvor man fulgte 575 klonede stykker kvæg, viste at 55 % af disse døde kort efter fødslen. Hertil kommer fødselsbesvær for moderdyrene.

- En avl, der indebærer, at man masseproducerer syge dyr, kan vi naturligvis ikke acceptere. Derfor har vi valgt at skrive under på deklarationen, siger Søren Kent Pedersen, projektleder for forsøgsdyr i Dyrenes Beskyttelse.

Deklarationen om forbud mod kloning af dyr til fødevareprodukion kommer som en reaktion på forårets sammenbrudte EU-forhandlinger om den såkaldte "Novel Foods Forordning", som bl.a. skulle have bidraget med nye regler om kloning. Desværre kunne de tre EU-institutioner - Rådet, Parlamentet og Komissionen - ikke nå til enighed om ordlyden i det nye regelsæt, hvorfor forslaget til den nye forordning blev taget af bordet. Dette betyder, at det stadig er EU-lovgivning fra 1997, der regulerer kloningsområdet. Derfor er Danmark stadig det eneste land i EU, der har et forbud mod at klone dyr til fødevareproduktion. Dette på trods af, at der andet steds i EU-lovgivning står, at "Der må ikke anvendes naturlig eller kunstig avl eller avlsmetoder, der påfører eller kan påføre de berørte dyr lidelse eller skade".

- Det er selvfølgelig rigtig godt, at vi i Danmark er langt med vores lovgivning i forhold til kloning af dyr. Men det er en sag, der bør reguleres på EU-niveau, hvis vi virkelig skal gøre noget ved det, slutter Søren Kent Pedersen.

Læs mere om underskriftindsamlingen på www.clonefreefood.eu

Relevant information

http://www.clonefreefood.eu


Pressekontakt


Firma

Dyrenes Beskyttelse
Alhambravej 15
1826 Frederiksberg C., Danmark

  33 28 70 07

http://www.dyrenesbeskyttelse.dk

Modtag nyheder fra Dyrenes Beskyttelse på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater