19/09-12 - Pressemeddelelse

Sæt ind overfor flokbehandling af grise med antibiotika i foder og drikkevand

Forhandlingerne om et nyt veterinærforlig er i disse dage i gang i Folketinget. Forhandlinger om hvordan dyrevelfærden hos de mange millioner landbrugsdyr i Danmark kan forbedres, herunder hvordan man mindsker det enorme forbrug af antibiotika i specielt svineproduktionen. Dyrenes Beskyttelse mener reglerne omkring flokmedicinering skal skærpes, så det fremover skal ske i et tættere samarbejde med besætningsdyrlægen

Antibiotika skal altid bruges med omtanke. Men det er indlysende - og desuden lovpligtigt - at når dyr bliver syge dyr skal de behandles, eller om nødvendigt aflives. Antibiotika skal derimod ikke bruges som middel til at holde sammen på en produktion, hvor dyrene bliver syge, fordi den tager alt for lidt hensyn til dyrenes grundlæggende biologi og behov.

Efter mange års stigning, faldt antibiotikaforbruget i 2010 til 2011 omsider i svineproduktionen, primært pga. et hårdt pres fra Fødevareministeriets gult kort-ordning, hvor der sanktioneres ved overskridelser af grænseværdier for antibiotika. Dyrenes Beskyttelse hilser udviklingen velkommen. Umådeholdent antibiotikaforbrug medfører nemlig resistente bakterier, som kan smitte til mennesker og være livsfarlige, da infektionerne er meget svære at slå ned.

Skræksenariet er, at sådanne resistente bakterier spreder sig i Danmark, som de har gjort det i Holland, der også har en stor svineproduktion. Foreløbig viser udviklingen i Danmark desværre flere infektioner hos mennesker med resistente i bakterier der stammer fra svineproduktionen, og det på trods af faldet i antibiotikaforbruget i 2010 til 2011. Der er derfor ingen laurbær at hvile på, og at slå sig til tåls med faldet og blot afvente vil være meget risikabelt.

Det har længe været kendt, at der kan produceres svin uden at bruge antibiotika som sikkerhedsnet under en produktion, der presser dyrene til det yderste. I 2011 blev der i den økologiske svineproduktion brugt 18 gange mindre tetracyklin per gris til smågrise og seks gange mindre per gris til slagtesvin end i den konventionelle svineproduktion. Det er derfor meget bekymrende, at antibiotikaforbruget i konventionel svineproduktion nu igen er begyndt at stige. I første halvdel af 2012 er forbruget af en lang række af antibiotika således igen på vej op, herunder forbruget af tetracyklin.

Flokmedicinering af smågrise efter fravænning
Tetracyklin er det antibiotikum der bruges mest af i svineproduktionen, og det bruges i stor stil til flokbehandling af smågrise, der er taget fra soen. Fravænningen af smågrise sker på et for grisen unaturligt tidligt tidspunkt, hvor grisenes immumsystem og mave-tarmkanal slet ikke er parat til det, og smågrisene får derfor let diarré, som typisk behandles med tetracyklin.

Dyrenes Beskyttelse mener der skal sættes ind overfor den alt for frie adgang til antibiotika til de fravænnede smågrise, som oveni købet gives som flokbehandling, selvom det måske kun er enkelte af grisene der rent faktisk er syge med diarre. Behandlingen får således karakter af en forebyggende foranstaltning, og der er dybt problematisk fordi det involverer store mængder antibiotika, og der er brug for at det i højere grad end i dag sker i tæt dialog med besætningens dyrlæge. Det skal således være dyrlægen, der diagnosticerer og udskriver medicin til den konkrete flok af grise, der sættes i behandling og ikke som nu besætningsejeren eller ansatte i besætningen, der gør brug af antibiotika udskrevet til længere tids forbrug.

"Der kan være god grund til at give en hel flok grise medicin, men det er vigtigt at det kun sker efter dyrlægen har tilset dyrene og fundet at der efter veterinærfaglig vurdering er behov for det", siger Pernille Fraas Johnsen, dyrevelfærdschef i Dyrenes Beskyttelse.

"Når dyrlægen i højere grad skal stå for diagnosticering af grise, der sættes i flokbehandling vil det forhåbentlig også medføre, at der i højere grad gøres tiltag til at rette op på de forhold, der gør dyrene syge. For at styrke denne tilgang kunne man via lovgivning sørge for at gennem lovgivning at sætte mindstealderen for fravænning op fra tre uger til fire uger, så det sikres at smågrisene er mere parate til et liv væk fra moderen", slutter Pernille Fraas Johnsen, dyrevelfærdschef i Dyrenes Beskyttelse.

For yderligere oplysninger:

Ida Maria Just, presseansvarlig, tlf.: 30 46 62 45.