Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
11/10-12   -   Pressemeddelelse

Dyrene mangler stadig i Natur- og Landbrugskommissionen

En workshop afholdt af Natur- og Landbrugskommissionen viste atter, at selvom omdrejningspunktet er en naturvenligt landbrug, er dyrevelfærden helt udeladt.

Natur- og Landbrugskommissionen havde i går inviteret til workshop, og Dyrenes Beskyttelse takkede ja.
Natur- og Landbrugskommissionen skal ifølge sit kommissorium "opsætte helhedsbilleder for mulige udviklingsveje for det danske landbrug" og havde bedt fem forskellige talere bidrage med tankevækkende indlæg til videre debat.

Workshoppen bekræftede, at dansk landbrug er dyr. Fire af de fem indlæg omhandlede dyr og dyrevelfærd, som ofte blev nævnt direkte, og i andre sammenhænge indirekte, idet der var tale om økologisk dyrehold. Bornholmergrisen, køernes dans, når de lukkes på forårsgræs, Signe Wennebergs befrielsesfront for burhøns, naturkvæg på ekstensive arealer, økologiske malkekøer på Gram slot, og økologiske kylling anbefalet af Dyrenes Beskyttelse var blandt de dyreproduktioner, der blev fremhævet.

Workshoppen handlede i høj grad om produktion på andre vilkår end den nuværende konventionelle masseproduktion. Og om hvordan den kan afsættes. Man kunne godt få det indtryk, at kan forbrugeren ikke direkte overtales til at støtte renere vandløb og flere orkideer i det danske landskab via argumenter om disse, så kan dyrevelfærd måske bruges. Det er i hvert fald tankevækkende, at dyr og dyrevelfærd var et omdrejningspunkt på workshoppen, når hensynet til dyrene er så godt som fraværende i kommissionens arbejde i øvrigt.

Man er optaget af vækst og arbejdspladser som følge af den enorme animalske produktion, af betydningen for miljø og klima og af udnyttelsen af den gylle, der kommer ud af dyrene. At udelade de vilkår som dyrene, der er det egentlige omdrejningspunkt, fremover skal leve under fra helhedsbillederne for det fremtidige landbrug, er håbløst. Det er vigtigt for det danske samfund at vores stærkt dyrebaserede landbrug bliver et vi kan være bekendt. Det hører med til helhedsbilledet af hensyn både til mennesker og dyr.

Dyrenes Beskyttelse opfordrer Landbrugskommissionen til at erkende, at med 150 millioner dyr produceret i Danmark årligt og fire femtedele af vores afgrøder som dyrefoder, så er dyrene og deres levevilkår ikke til at komme udenom.

Relevant information

http://www.dyrenesbeskyttelse.dk


Pressekontakt


Firma

Dyrenes Beskyttelse
Alhambravej 15
1826 Frederiksberg C., Danmark

  33 28 70 07

http://www.dyrenesbeskyttelse.dk

Modtag nyheder fra Dyrenes Beskyttelse på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater