Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
21/12-07   -   Pressemeddelelse

Danske mænd vil på juledate med Joan Ørting

Tæt løb mellem Joan Ørting og Helena Christensen

En dugfrisk markedsundersøgelse på datingsitet E-kontakt.dk afslører, hvem danske singler helst vil på juledate med i år. Undersøgelsen er baseret på 2110 besvarelser fra sitets medlemmer. I mændenes afstemning blev det et tæt løb mellem Joan Ørting (32,2 %) og Helena Christensen (29 %). Afstemningen indikerer, at de danske mænd søger spændende inspiration til at skabe den rette julestemning, når børnene er lagt i seng, eller når man er alene på tomandshånd.

Hos kvinderne blev Jon Dahl Tomasson kåret som årets juledate med 38,8 % af stemmerne mod Oliver Bjerrehus, der fik 27,3 %.
- Valget af en fodboldspiller kunne tyde på, at danske kvinder måske alligevel ikke er så uinteresserede i nationalsporten, som mange tror. På den anden side kunne de mange stemmer også skyldes Jon Dahl Tomassons drengede charme, der sætter mange kvindehjerter i brand, fortæller Maria Groes Eldh, informationschef på E-kontakt.dk

Hans Pilgård kåret som årets julevært

Medlemsundersøgelsen viser også, at Hans Pilgård blandt kvinderne er kåret som årets julevært med hele 41,6 % af stemmerne. Blandt mændene foretrækker man Cecilie Frøkjær som tv-vært juleaften. Begge værter lagde sig i spidsen foran andre tv-kendisser som Ole Stephensen, Peter Kær og Line Baun Danielsen.

For nogle singlers vedkommende bliver tv'et rent faktisk det eneste selskab juleaften. For selvom 69,5 % af singlerne fejrer jul med den nærmeste familie, er der også hele 11,1 %, som fejrer jul alene i år.

- Hører man til dem, der ikke selv har fravalgt den pukkelryggede familie og pakkelegene i år, er der ingen grund til panik. På nettet findes et utal af sociale netværk og dating sites, hvor man kan chatte/sludre med andre i samme båd eller måske slå sig sammen om at lave en julefest for singler. Herudover findes der et væld af singlearrangementer rundt om i landet til jul og nytår, hvor alle er velkomne. Mulighederne er mange, så man behøver bestemt ikke at kede sig sammen med hunden!, siger Maria Groes Eldh med et smil.

Om E-kontakt.dk
E-kontakt.dk er et datingsite, som først og fremmest henvender sig til singler, der søger nye venner, bekendtskaber eller en kæreste. Kun seriøse profiler godkendes efter manuel granskning. Det er blevet mere og mere almindeligt, at singler mødes og skaber nye kontakter via internettet. E-kontakt.dk er Danmarks hurtigst voksende datingsite og får ca. 500 nye medlemmer per dag.

Billeder:
http://www.e-kontakt.dk/pressroom/pressroom.asp

Relevant information

http://www.e-kontakt.dk


Pressekontakt


Firma

E-kontakt ApS
Langebrogade 5
1411 København K, Danmark

  33 37 71 12

http://www.e-kontakt.dk

Modtag nyheder fra E-kontakt ApS på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater