Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
29/01-08   -   Pressemeddelelse

Mænd fra Mars og kvinder fra Venus finder kærligheden på nettet

Med ærlighed kommer man længst

En helt frisk markedsundersøgelse fra E-kontakt.dk viser, at danske singler sætter ærlighed højt hos sig selv og andre. Undersøgelsen er baseret på 2568 besvarelser fra sitets medlemmer.
På spørgsmålet om hvor ærlige medlemmerne er i deres profiler, svarer henholdsvis 94,4 % af kvinderne og 88,6 % af mændene, at de er "100 % ærlige". Der er også stor enighed i begge lejre om, at man spænder ben for sig selv ved at lyve. Ikke desto mindre indrømmer 5 % kvinder og 10 % mænd, at de har "pyntet lidt" på profilen.

Udover enigheden om, at ærlighed betaler sig i det lange løb, er alle tilsyneladende også enige om, hvad der tænder gnisten ved første øjekast. Her svarer såvel mænd som kvinder, at det først og fremmest er en god tekst, der vækker nysgerrigheden. Herudover tegner der sig også et billede af, at begge køn tilsyneladende leder efter en partner med samme interesser og livsværdier.

Fordele og ulemper ved netdating

Det er frem for alt trygheden, der anses for at være den store fordel ved netdating. Hernæst mener 27,5 % af mændene, at tilgængelighed døgnet rundt er et stort plus. På spørgsmålet om, hvad der er ulempen ved netdating, tegner der sig en tydelig uoverensstemmelse mellem kønnene. Kvinderne bliver irriterede over mænd, der mest vil tale om sex. Mændene derimod er mest ærgerlige over manglende respons på deres flirts og breve.
Maria Groes Eldh, Informationschef på E-kontakt.dk siger: - Det er jo et klassisk eksempel på, at mænd er fra Mars og kvinder fra Venus. Kvinderne bliver irriterede over mails, der er for seksuelt ladede og svarer derfor ikke tilbage. Mændene sidder så i den anden ende og undrer sig over, hvor svaret bliver af.

Trods eksempler på kommunikationsbrist lykkes det heldigvis for mange at møde den rette. Hele 77,8 % kvinder og 69,5 % mænd kender eller har hørt om nogle, der har fundet kærligheden på nettet. Medlemmerne har også selv gode erfaringer med netdating, for det overvejende flertal har anbefalet netdating til venner og bekendte eller vil anbefale det.

- Det matcher med vores erfaringer fra sitet, siger Maria Groes Eldh og fortsætter: Vi får dagligt mange positive mails fra medlemmer, der har fået E-kontakt.dk anbefalet eller som vil anbefale os til andre. Og det er jo den bedste reklame og feedback vi kan få.

Billeder:
http://www.e-kontakt.dk/pressroom/pressroom.asp

Relevant information

http://www.e-kontakt.dk


Pressekontakt


Firma

E-kontakt ApS
Langebrogade 5
1411 København K, Danmark

  33 37 71 12

http://www.e-kontakt.dk

Modtag nyheder fra E-kontakt ApS på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater