Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
14/08-08   -   Pressemeddelelse

Danske singler er vilde med dans!

Hører du til dem, der valser med i sofaen mens du ser "Vild med dans"? Så er du ikke den eneste! En dugfrisk medlemsundersøgelse fra E-kontakt.dk viser, at danske singler hellere end gerne vil støve danseskoene af og kridte skosålerne. 2715 medlemmer deltog i undersøgelsen, heraf 1302 kvinder og 1339 mænd.

Af de 2715 besvarelser ønskede hele 78,3 % at gå til dans men har endnu ikke startet enten pga. manglende dansepartner (52,6 %) eller pga.. tidsmangel (19,5 %).

Men hvad nu hvis der fandtes dansehold for singler? Ville man så kaste sig ud i dansen med nypudsede dansesko? Hertil svarer hovedparten ja (81,2 %). Et andet interessant billede, der tegner sig i undersøgelsen er, at flertallet (63,3 %) ville melde sig til singledans for at møde nye mennesker og have det sjovt. Men ser man nærmere på tallene, viser det sig, at der også er en vis kønsforskel i besvarelserne. Ud af de 2715 deltagere svarede 283 mænd, at de ville gå til singledans for at finde en kæreste. I modsætning til mændene svarede blot 86 kvinder det samme. Til gengæld svarede hovedparten af kvinderne (948), at formålet med singledans ville være at møde nye mennesker og at have det sjovt.

Afslutningsvis fik medlemmerne lejlighed til at kåre den mest romantiske dans. Her var der et tæt opløb mellem Salsa og Vals, men til sidst blev Vals alligevel kåret som den mest romantiske dans med et knebent flertal på 39,7 %.

Manglende fokus på singler som målgruppe

At der tilsyneladende er så mange singler, som gerne vil starte til dans, kommer ikke bag på Maria Groes Eldh, Informationschef på E-kontak.dk: "Dans fylder efterhånden meget i medierne og det har skabt en stor interesse for denne disciplin. Netop dans er jo en fantastisk måde at lære andre mennesker at kende på, og så er det ikke mindst en oplagt lejlighed til at flirte og komme tæt på hinanden. Derfor er det ærgerligt, at danseskoler og lignende ikke i højere grad fokuserer på singler som målgruppe. Det ville være en god idé at lave nogle dansehold for singler eventuelt i forskellige aldersgrupper. På denne måde kunne man som single både lære at danse, møde nye mennesker, have det sjovt og måske også møde en ny kæreste, afrunder Maria Groes Eldh.

Men indtil aften- og danseskolerne får kridtet skoene og arrangerer dansehold for singler, er der skam ingen grund til at nøjes med sofaen som dansepartner. Rundt om i landet findes der enkelte dansearrangementer for singler, som man kan læse mere om på nettet. Så hvorfor ikke støve danseskoene af, måske bliver du den næste stjerne på et dansegulv?

Læs mere om undersøgelsen i det vedlagte samlede resultat (PDF)

Billeder: http://www.e-kontakt.dk/pressroom/pressroom.asp

Relevant information

http://www.e-kontakt.dk



Pressekontakt


Firma

E-kontakt ApS
Langebrogade 5
1411 København K, Danmark

  33 37 71 12

http://www.e-kontakt.dk

Modtag nyheder fra E-kontakt ApS på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater