Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
01/02-07   -   Pressemeddelelse

E-handelslovgivningen volder stadig netbutikkerne problemer

E-HANDEL: E-handelsfonden har netop offentliggjort en undersøgelse af netbutikkernes lovlighed. Undersøgelser viser desværre, at de danske netbutikker fortsat har problemer med at efterleve e-handelslovgivningen på centrale områder. Yderst kritisabelt, mener e-handelsfonden, som savner et medansvar fra netbutikkerne.

e-handelsfonden, der administrerer e-mærket, har netop offentliggjort en undersøgelse, som viser, hvor gode de danske netbutikker er til at overholde udvalgte love på e-handelsområdet.

Undersøgelsen, der bygger på 181 tilfældigt udvalgte netbutikker, bygger på, hvorvidt netbutikken oplyser om persondatapolitikken (hvilke data der indsamles, Persondatalovens § 28) samt om CVR-nummeret er tilgængeligt på hjemmesiden (E-handelsloven § 7 stk. 1 nr. 4).

Netbutikkerne respekterer ikke lovgivningen
Undersøgelsen viser, at netbutikkerne stadig har svært ved at overholde lovgivningen vedrørende persondatapolitikken og tilsvarende tal fra undersøgelsen fra 2005 viser samme resultat, nemlig at netbutikkerne ikke forsøger at efterleve e-handelslovgivningen.

Direktøren for e-handelsfonden, Lars Schmidt Larsen, ser derfor med stor alvor på resultatet af undersøgelsen:

"Det er dybt beklageligt, at vi endnu engang må konstatere, at en så stor andel af de danske netbutikker stadig ikke oplyser korrekt om persondatapolitikken og CVR-nummeret. Det kan i værste fald være med til at svække forbrugernes tillid til e-handel, fordi forbrugerne ikke får de oplysninger, de er berettiget til ifølge gældende lov."

Kompleksitet er ikke en undskyldning
Hos e-handelsfonden forstår man dog godt at det kan være svært, som netbutik, at gennemskue alle de regler og love en netbutik er underlagt, da de er hentet fra både markedsføringsloven, persondataloven, forbrugeraftaleloven og naturligvis e-handelsloven.

Men Lars Schmidt Larsen understreger, at lovgivningens kompleksitet ikke fritager netbutikkerne for at have en lovlig netbutik:

"Selvom lovgivningen på nogle områder er kompleks og uigennemskuelig, så kan netbutikkerne ikke skyde skylden på lovgivningen. Det er alene netbutikkerne, som har ansvaret for, at deres netbutik overholder gældende lov. Det er jo heller ikke tilladt for en fysisk butik at bryde fx reklamationsretten."

Lovlighed som konkurrenceparameter
E-handelslovgivningen er ikke til diskussion, men i stedet for at betragte den som noget besværligt, kan de bruge en lovlig netbutik til at vinde forbrugernes tillid med og dermed skabe salg.

"Oplysningerne kan være med til at tiltrække nye kunder, der ikke før har handlet på nettet eller i den pågældende netbutik. Informationerne viser forbrugeren, hvem der handles med, samt hvad der sker med de personlige oplysninger, der afgives i forbindelse med købet," forklarer Lars Schmidt Larsen.

Derfor finder han det meget problematisk, at kun 41,5 procent af de undersøgte netbutikker har en persondatapolitik.

Netbutikker med e-mærket får igen topkarakter
De e-mærkede netbutikker får endnu engang topkarakterer. Det skyldes, at de i forbindelse med selve certificeringen har været igennem en proces, der sikre, at netbutikken lever op til gældende lov samt e-mærkets særlige krav. Først da må netbutikken benytte e-mærket.

Relevant information

http://www.e-handelsfonden.dk


Pressekontakt


Firma

e-mærket
Generatorvej 8F, 2tv
2860 Søborg, Danmark

  +45 44 85 85 90
  +45 51 94 93 03

http://www.emaerket.dk/

Modtag nyheder fra e-mærket på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire