Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
05/11-08   -   Pressemeddelelse

Krisestemning gavner tøjhandelen på nettet

E-HANDEL: Dansk e-handelsanalyse har netop offentliggjort nøgletallene for 3. kvartal 2008, som overraskende viser, at tøjsalget på nettet er steget på trods af den generelle krisestemning. Usikkerheden vedrørende den generelle økonomiske situation skaber mere prisbevidste kunder, som derfor søger billigere salgskanaler, mener e-handelsfondens direktør Lars Schmidt Larsen.

Salget af tøj vokser trods krisestemning
For syvende kvartal i træk er beklædning den bedst sælgende fysiske varekategori med 23 % i 3. kvartal 2008. I 2. kvartal 2008 udgjorde beklædning 21 % og kun 17 % i 3. kvartal 2007.

"Den aktuelle økonomiske situation har gjort mange forbrugere mere afventende og skabt flere prisbevidste kunder, som derfor søger billigere salgskanaler til gavn for tøjsalget," mener e-handelsfondens direktør Lars Schmidt Larsen.

Forsigtige forbrugere
Det stigende tøjsalg imponerer, særligt fordi PBS for første gang nogensinde har sporet en lille nedgang på 0,8 % i det samlede antal e-handelstransaktioner i forhold til 2. kvartal 2008.

"Det er overraskende, at tøjsalget kan fortsætte væksten, når forbrugerne generelt handler lidt mindre på nettet og i højere grad søger tryghed. Vi oplever for eksempel også, at flere forbrugere siger nej til forudbetalinger, fordi de godt ved, at de bedre stillet, når de bruger deres betalingskort ved handel på nettet," siger Lars Schmidt Larsen.

Det købte danskerne mest af i 3. kvartal 2008 (fordelt på produktkategorier)

Fysiske produkter: Beklædning er stadig den bedst sælgende kategori, og udgør 23 % i 3. kvartal 2008. I 3. kvartal 2007 udgjorde beklædning 17 %.

Serviceprodukter: Flybilletter står endnu en gang øverst med en andel på 18 %,
men er dog faldet en smule fra 3. kvartal 2007, hvor denne kategori udgjorde 23 %.

Online produkter: Musikfiler er den bedst sælgende online kategori med en andel på 35 %. Musikfiler udgjorde 28 % i 3. kvartal 2007.

Produktkategorierne er yderligere beskrevet på side 24 i analysen.
Hele rapporten for 3. kvartal 2008 kan downloades på www.e-handelsanalyse.dk.

Bagom analysen
Det er e-handelsfonden, der har taget initiativet til Dansk e-handelsanalyse med Post Danmark, PBS og Kelkoo som partnere. Konceptet bag analysen er udviklet i samarbejde med Gilling Communication & Consulting, som også har ansvar for at gennemføre analysen.

e-handelsfonden, en non-profit fond, varetager e-mærket som er den danske mærkningsordning for netbutikker - et kvalitetsstempel, der viser forbrugerne, at en hjemmeside drives lovligt og etisk forsvarligt.

Følgende organisationer står bag e-handelsfonden: Forbrugerrådet, Dansk Erhverv, DI, FDIH, HK, Dansk IT og Finansrådet.

Relevant information

http://www.ehandelsanalyse.dk


Pressekontakt


Firma

e-mærket
Generatorvej 8F, 2tv
2860 Søborg, Danmark

  +45 44 85 85 90
  +45 51 94 93 03

http://www.emaerket.dk/

Modtag nyheder fra e-mærket på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater