Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
20/11-08   -   Pressemeddelelse

e-handelsfonden åbner særlig Jule Hotline

e-handel: Hvis du hører til dem, som gerne vil handle dine julegaver på nettet væk fra stress, sure ekspedienter og utålmodige kunder, men er lidt i tvivl om dine rettigheder som forbruger når du handler på nettet, så er der nu hjælp at hente. e-handelsfonden åbner som noget helt nyt en særlig Jule Hotline.

Viden skal få flere forbrugere til at handle julegaverne på nettet
Hos e-handelsfonden oplever man dagligt, at forbrugerne er i tvivl om deres rettigheder når de handler på nettet.
"Der er mange forskellige årsager til, at nogle forbrugere afholder sig fra at handle på nettet, men det må ikke være på baggrund af manglende kendskab til deres basale rettigheder. Derfor åbner vi nu, som et forsøg, en særlig Jule Hotline som kan guide de forbrugere, der er i tvivl" siger e-handelsfondens direktør Lars Schmidt Larsen.

e-handelsfondens særlige Jule Hotline
Den særlige Jule Hotline er åben på alle hverdage ml. kl. 9-15 helt frem til den 1. februar 2009. Telefonnummeret er 44 85 85 97.

10 gode råd til tryg julehandel på nettet
For at hjælpe dig godt igennem årets julegaveindkøb på nettet har e-handelsfonden derudover også samlet 10 gode råd, så du trygt kan juleshoppe hjemme fra sofaen.
De 10 gode råd ligger på e-handelsfondens hjemmeside - www.e-handelsfonden.dk

Om e-handelsfonden
e-mærket er den danske mærkningsordning - et kvalitetsstempel, der viser forbrugerne, at en hjemmeside drives lovligt og etisk forsvarligt.
e-mærket varetages af e-handelsfonden, en non-profit fond, som følgende organisationer står bag: Forbrugerrådet, Dansk Erhverv, DI, FDIH, HK, Dansk IT og Finansrådet.

Relevant information

http://www.e-handelsfonden.dk


Pressekontakt


Firma

e-mærket
Generatorvej 8F, 2tv
2860 Søborg, Danmark

  +45 44 85 85 90
  +45 51 94 93 03

http://www.emaerket.dk/

Modtag nyheder fra e-mærket på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater