Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
17/12-09   -   Pressemeddelelse

Nethandel - Gratis hjælp til Findpriser.dk's brugere

E-HANDEL: Findpriser.dk slutter sig til den række af shoppingsportaler som har indgået en samarbejdsaftale med e-handelsfonden for at hjælpe og beskytte forbrugerne, når de handler på nettet.

Samarbejdet, som er helt unikt i Danmark, giver forbrugerne på alle de største shoppingportaler mulighed for at kontakte e-handelsfondens Forbruger Hotline, hvis de søger råd og vejledning før, under og efter en handel på nettet.

Ros til shoppingportalerne
e-handelsfonden har til formål at øge tilliden til dansk e-handel ved at højne lovligheden og etikken hos de danske netbutikker gennem den danske mærkningsordning e-mærket, samt informere forbrugerne om deres rettigheder, når de handler på nettet. Derudover hjælper e-handelsfonden gennem professionel tvistløsning forbrugere, der handler på e-mærkede netbutikker.

Derfor er e-handelsfonden mere end begejstret for den ansvarsfuldhed, som findpriser.dk nu også viser med den nye samarbejdsaftale.

"Hvis vi skal højne tilliden til dansk e-handel, så er det vigtigt, at hele e-handelsbranchen bakker op, og derfor har jeg kun ros til overs for den velvilje, som Findpriser.dk udviser her. Findpriser.dk har etableret sig som en seriøs spiller på markedet for shoppingportaler. Alene i december forventer de at komme i berøring med over 1,5 millioner besøgende, som er på jagt efter den rigtige julegave".

"Det er helt klart en styrkelse af dansk e-handel, når de største danske shoppingportaler giver deres brugere mulighed for hurtigt, at få råd og vejledning, når de handler på nettet igennem portalerne. Og med dette samarbejde kan vi i e-handelsfonden hjælpe endnu flere forbrugere, og det er jo det, det hele handler om." siger e-handelsfondens direktør, Lars Schmidt Larsen.

Hjælp til selvhjælp
e-handelsfonden stiller hele deres Forbruger Hotline til rådighed for alle shoppingportalernes brugere, som har brug for hjælp eller vejledning. Brugerne kan kontakte Forbruger Hotlinen på 44 85 85 90 eller via www.e-handelsfonden.dk, hvis de vil undgå at betale for meget ved returnering af en vare, få viden om deres fortrydelsesret, eller om de skal selv skal betale fragten osv. Kort sagt kan brugerne få klar besked om alt, hvad der ret og rimeligt ved handel på nettet.

e-mærket tættere på beslutningsprocessen
Portalsamarbejdet mellem e-handelsfonden og shoppingportalerne betyder også, at e-mærket bliver vist ud for de netbutikker, som har e-mærket. Derved kan forbrugerne nemt finde de e-mærkede netbutikker, og nyde godt af den beskyttelse og hjælp e-mærket giver.

"Vi har ønsket at bringe e-mærket tættere på købsprocessen, så forbrugerne både kan finde den ønskede vare til den rigtige pris og på samme tid se, hvilke forhandlere der har e-mærket. Portalsamarbejde gør tillidsaspekterne mere synlige og aktuelle, og det er jeg overbevidst om, at det både vil gavne forbrugeren og netbutikken," slutter Lars Schmidt Larsen.

Følgende portaler er med i samarbejdet
Findpriser.dk, Mobilpriser.dk, Pricerunner.dk, Kelkoo.dk, Edbpriser.dk, Spilpriser.dk, DVDpriser.dk og HiFipriser.dk

Om e-handelsfonden
e-handelsfonden administrerer e-mærket som er den danske mærkningsordning - et kvalitetsstempel, der viser forbrugerne, at en netbutik drives lovligt og etisk forsvarligt.

e-mærket varetages af e-handelsfonden, en non-profit fond, som følgende organisationer står bag: Forbrugerrådet, Dansk Erhverv, DI, FDIH, HK, Dansk IT og Finansrådet.

Relevant information

http://www.e-handelsfonden.dk


Pressekontakt


Firma

e-mærket
Generatorvej 8F, 2tv
2860 Søborg, Danmark

  +45 44 85 85 90
  +45 51 94 93 03

http://www.emaerket.dk/

Modtag nyheder fra e-mærket på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater