Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
13/04-10   -   Pressemeddelelse

Buyvision.dk får frataget e-mærket

I overensstemmelse med e-handelsfondens procedurer har elektronik forhandleren buyvision.dk, på baggrund af manglende behandling af flere forbrugerhenvendelser, ikke længere ret til at benytte e-mærket.

"For at e-mærket kan være et respekteret kvalitetsstempel, er det vigtigt, at forbrugerne kan have tillid til, at e-mærkede netbutikker efterlever både gældende lov samt de særlige krav om korrekt og etisk adfærd på nettet", siger Lars Schmidt Larsen, direktør i e-handelsfonden.

Undtagelsen der bekræfter reglen
Når e-handelsfonden modtager en forbrugerhenvendelse vedr. en konkret handel, sætter en af e-handelsfondens jurister sig grundigt ind i sagen og tager herefter kontakt til den pågældende netbutik. Herefter forsøger juristen via dialog og mægling at finde en løsning, og det er ikke unormalt, at de e-mærkede netbutikker strækker sig længere, end hvad loven foreskriver for at få en sag løst.

"Det er heldigvis sjældent at en sag når så langt at det er nødvendigt at fratage e-mærket fra en virksomhed. Langt de fleste sager drejer sig om misforståelser eller dårlig kommunikation og bliver løst indenfor ganske få dage". Udtaler Lars Schmidt Larsen.

Hvordan mister man e-mærket
Det er ikke muligt for e-handelsfonden at fratage en virksomhed e-mærket uden at følge et, på forhånd defineret, sæt af retningslinjer som alle e-mærkede virksomheder har accepteret. Dette betyder, at buyvision.dk i første omgang er blevet gjort opmærksom på forhold, der ikke er i overensstemmelse med den aftale der eksisterer fond og virksomhed imellem, og givet en frist på tre dage til at redegøre for, hvordan der vil blive rettet op på kritikpunkterne.

Såfremt fristen overskrides bliver den pågældende virksomhed gjort opmærksom på at en fratagelse af e-mærket vil finde sted, og virksomheden har herefter yderligere tre dage til at reagere. Buyvision.dk reagerede ikke på hverken den første eller den anden frist og der har således ikke været andre muligheder end at fratage dem e-mærket.

e-handelsfondens klageinstans
Såfremt en virksomhed er uenig med en afgørelse i forbindelse med et påbud, en suspension eller en fratagelse, kan den pågældende virksomhed klage til e-handelsfondens klageinstans, der i øjeblikket består af en dommer samt to erhvervsrepræsentanter og to forbrugerrepræsentanter

Læs mere om e-handelsfondens retningslinjer og klageinstans på www.e-handelsfonden.dk

om e-mærket
e-mærket er den danske mærkningsordning - et kvalitetsstempel, der viser forbrugerne, at en netbutik drives lovligt og etisk forsvarligt.

e-mærket varetages af e-handelsfonden, en non-profit fond, som følgende organisationer står bag: Forbrugerrådet, Dansk Erhverv, DI, FDIH, HK, Dansk IT og Finansrådet.

Relevant information

http://www.e-handelsfonden.dk


Pressekontakt


Firma

e-mærket
Generatorvej 8F, 2tv
2860 Søborg, Danmark

  +45 44 85 85 90
  +45 51 94 93 03

http://www.emaerket.dk/

Modtag nyheder fra e-mærket på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater