Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
22/04-10   -   Pressemeddelelse

e-mærket forbedrer konverteringsraten med 6 %

Helt i tråd med en kundeundersøgelse fra SAXO.com tidligere på året, viser helt nye tal fra en A/B test på CoolStuff.dk at det betaler sig at have en e-mærket webshop. Det handler om bedre konverteringsrate og færre markedsføringsomkostninger.

"For os som webshop, er det enormt vigtigt at flest mulige af dem der kommer ind på vores hjemmeside, også køber vores produkter. En høj konverteringsgrad reducerer vores markedsføringsomkostninger og e-mærket er med til at øge vores konverteringsgrad" siger Anders Lorenzen Andersen, Country Manager hos CoolStuff.dk.

Tallene taler for sig selv
A/B testen blev igangsat midt i januar og betyder, at halvdelen, af de i testperioden, 62.000 besøgende på www.CoolStuff.dk er blevet vist en udgave af hjemmesiden uden e-mærket, mens den anden halvdel er blevet vist en udgave med, og resultatet til at tage og føle på. Således stiger antallet af brugere der efterfølgende foretager en købshandling med 6 %, hvis de er blevet vist den e-mærkede side.

Mere luft i markedsføringsbudgettet
En ting er en øget omsætning, men hvad der er ligeså vigtigt, er den effekt en forbedret konverteringsgrad har på markedsføringsbudgettet. Hvor CoolStuff.dk tidligere, via markedsføring på google, betalte 7,50$ per nye kunde uden e-mærket, betaler de med e-mærket nu kun 6,96$.

"Da vores online markedsføringsbudget for 2010 er flere millioner, er e-mærket et vigtigt element, til at gøre vores virksomhed mere profitabel", tilføjer Anders Lorenzen Andersen.

Flere undersøgelser i støbeskeen
e-handelsfonden arbejder i øjeblikket, i samarbejde med flere partnere, på en lang række undersøgelser der skal være med til at afdække effekten at have e-mærket på sin hjemmeside. Undersøgelserne vil blive offentliggjort efterhånden som de er færdige.

"Vi har aldrig været i tvivl om at det er en god ide, og et vigtigt konkurrenceparameter at have e-mærket på hjemmesiden, og nu kan vi også understøtte det med konkrete undersøgelser. SAXO og CoolStuff.dk er kun en begyndelse". Siger Lars Schmidt Larsen, direktør i e-handelsfonden.

Om e-mærket
e-mærket er den danske mærkningsordning - et kvalitetsstempel, der viser forbrugerne, at en netbutik drives lovligt og etisk forsvarligt.

e-mærket varetages af e-handelsfonden, en non-profit fond, som følgende organisationer står bag: Forbrugerrådet, Dansk Erhverv, DI, FDIH, HK, Dansk IT og Finansrådet.

Relevant information

http://www.e-handelsfonden.dk


Pressekontakt


Firma

e-mærket
Generatorvej 8F, 2tv
2860 Søborg, Danmark

  +45 44 85 85 90
  +45 51 94 93 03

http://www.emaerket.dk/

Modtag nyheder fra e-mærket på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater