Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
05/07-10   -   Pressemeddelelse

Danskerne stiller højere krav til netbutikkerne

Nye tal fra Dansk e-handelsanalyse viser nu, at e-mærket er det vigtigste når forbrugerne skal handle i en netbutik for første gang. Denne tendens understøttes af en stor test lavet af børnetøjsbutikken houseofkids.dk som fik 32 % flere kunder ved at vise e-mærket tydeligt på netbutikken.

Markant skifte i forbrugernes indkøbsvaner
Lige siden Dansk e-handelsanalyse offentliggjorde den første analyse af danskernes indkøbsvaner på nettet i 2007, har det ved valget af netbutik været vigtigst, at virksomheden bag var kendt og at netbutikken så professionel ud. Men sådan er det ikke længere. Det vigtigste for forbrugerne er nu, om en netbutik er godkendt af e-handelsfonden og må vise kvalitetsstemplet e-mærket.

"Vi er positivt overrasket over den markante ændring i forbrugernes indkøbsvaner. Vi har arbejdet målrettet på at bringe e-mærket tættere på forbrugernes købsbeslutning bla. med et unikt samarbejde med de førende shoppingportaler, men at resultatet er kommet så hurtigt kommer lidt bag på os" siger e-handelsfonden direktør Lars Schmidt Larsen.

Etik og kundeservice i højsædet
Prisen har gennem mange år stort set været eneste konkurrenceparameter på nettet, men forbrugerne stiller nu også krav om, at netbutikken drives etisk forsvarligt og har fokus på kundeservicen.

"e-mærket er netop et kvalitetsstempel, der signalerer, at en netbutik efterlever et sæt særlige forbrugerbeskyttende regler og at den er underlagt en streng kontrol, hvilket betyder at man som forbruger kan være sikker på at kundeservicen er i højsædet. Så for os er det meget naturligt, at forbrugerne går efter e-mærkede netbutikker", siger Lars Schmidt Larsen.

Houseofkids.dk fik 32 % flere kunder med e-mærket
Skulle man være skeptisk overfor påstanden om, at danskerne foretrækker e-mærkede butikker, burde nye tal, mane den skepsis til jorden. Den e-mærkede butik houseofkids.dk har nemlig i samarbejde med konsulentvirksomheden Optimeria foretaget en ekstern undersøgelse af e-mærkets effekt på danskernes adfærd, når der shoppes på nettet, og tallene taler for sig selv.

Testen viser, at antallet af besøgende på houseofkids.dk hjemmeside som valgte at foretage et køb steg med hele 32 % med e-mærket på siden.

"Da vi startede undersøgelsen var jeg en smule skeptisk overfor hvorvidt e-mærket rent faktisk havde en effekt, så derfor blev jeg da noget overrasket over resultatet af undersøgelsen. Der er ikke længere tvivl for mig om, at mærket har en positiv effekt," siger Helle Guldmand, ejer af houseofkids.dk.

Konfliktmægling hitter på nettet
En anden og lige så vigtig faktor bag ændringen er den store succes e-handelsfondens Hotline/ professionelle tvistløsningsfunktion har fået. Siden lanceringen for lidt over et år siden har over 1000 forbrugere fået gratis råd og vejledning, og heraf har over 500 fået løst en konkret tvist med hjælp fra e-handelsfondens jurister.

"Vi oplever, at folk er rigtig glade for er vores professionelle tvistløsningsfunktion, hvor næsten alle sager bliver løst inden for et par uger. Mange af sagerne drejer sig bare om dårlig kommunikation virksomhed og forbruger imellem, og sparer i sidste ende begge parter for den lidt tungere og mere langvarige process det er at bringe en sag for forbrugerklagenævnet," slutter Lars Schmidt Larsen

Om e-mærket
e-mærket er den danske mærkningsordning - et kvalitetsstempel, der viser forbrugerne, at en netbutik drives lovligt og etisk forsvarligt.

e-mærket varetages af e-handelsfonden, en non-profit fond, som følgende organisationer står bag: Forbrugerrådet, Dansk Erhverv, DI, FDIH, HK, Dansk IT og Finansrådet.

Relevant information

http://www.e-handelsfonden.dk


Pressekontakt


Firma

e-mærket
Generatorvej 8F, 2tv
2860 Søborg, Danmark

  +45 44 85 85 90
  +45 51 94 93 03

http://www.emaerket.dk/

Modtag nyheder fra e-mærket på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater