Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
30/05-11   -   Pressemeddelelse

Danlet frataget E-Mærket

I overensstemmelse med e-handelsfondens procedurer har Danlet, 25. maj, på baggrund af manglende behandling af en række forbrugerklager, fået frataget retten til at benytte e-mærket.

Den manglende behandling af kundeklager er i strid med retningslinjerne for e-handelsfondens elektroniske mærkningsordning pkt. 3.3.2.: "Der skal oplyses om forsvarlige procedurer for forbrugernes eventuelle reklamation og fortrydelsesret. Forbrugeren skal kunne reklamere og fortryde på en måde, der ikke er mere besværlig end bestillingen af ydelsen."

SAGENS FORLØB
Det er ikke muligt for e-handelsfonden at fratage en virksomhed e-mærket uden at følge et, på forhånd defineret, sæt af retningslinjer som alle e-mærkede virksomheder har accepteret. Danlet er således, gentagne gange, blevet gjort opmærksom på forhold, der ikke er i overensstemmelse med den aftale der eksisterer fond og virksomhed imellem.

Danlet ApS burde have udvist større ansvarlighed overfor problemstillingen og egenhændigt have skærpet opmærksomheden på kundehenvendelser - ikke mindst på baggrund af den løbende korrespondance med sekretariatet vedr. konkrete forbrugerhenvendelser. Dette er dog ikke tilfældet.

På den baggrund sendte sekretariatet den 19. maj brev til Danlet, hvori det blev oplyst, at e-handelsfonden agtede at fratage e-mærket på www.danlet.dk. e-handelsfonden gav Danlet en frist på tre arbejdsdage til at fremsende eventuelle bemærkninger til indstillingen. Dette blev ikke gjort.

KUN FÅ FRATAGELSER
At fratage en virksomhed e-mærket er ikke hverdagskost i e-handelsfonden. Således skete det kun 6 gange i 2010 mens fratagelsen af Danlets e-mærke blot er anden fratagelse i 2011.

"Det er heldigvis sjældent at en sag når så langt at det er nødvendigt at fratage e-mærket fra en virksomhed. Langt de fleste sager drejer sig om misforståelser eller dårlig kommunikation og bliver løst indenfor ganske få dage". Udtaler Lars Schmidt Larsen, direktør i e-handelsfonden.

e-handelsfondens klageinstans
Såfremt en virksomhed er uenig med en afgørelse i forbindelse med et påbud, en suspension eller en fratagelse, kan den pågældende virksomhed klage til e-handelsfondens klageinstans. Klageinstansen består i øjeblikket af en dommer samt to erhvervsrepræsentanter og to forbrugerrepræsentanter.

Læs mere om e-handelsfondens retningslinjer og klageinstans på www.e-handelsfonden.dk

OM e-MÆRKET
e-mærket er den danske mærkningsordning - et kvalitetsstempel, der viser forbrugerne, at en netbutik drives lovligt og etisk forsvarligt.

e-mærket varetages af e-handelsfonden, en non-profit fond, som følgende organisationer står bag: Forbrugerrådet, Dansk Erhverv, DI, FDIH, HK, Dansk IT og Finansrådet.


Relevant information

http://www.e-handelsfonden.dk


Pressekontakt


Firma

e-mærket
Generatorvej 8F, 2tv
2860 Søborg, Danmark

  +45 44 85 85 90
  +45 51 94 93 03

http://www.emaerket.dk/

Modtag nyheder fra e-mærket på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater