Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
08/06-11   -   Pressemeddelelse

e-handelsfonden fraråder handel på danskdatasalg.dk

På trods af en seddel i vinduet hos Dansk Datasalg med besked om at virksomheden er gået konkurs, er deres netbutik stadig aktiv. Det betyder at en række forbrugere risikerer at komme i klemme.

e-HANDELSFONDEN FRARÅDER
e-handelsfonden ser det derfor, som en nødvendighed at komme med det meget klare råd til de danske forbrugere, at de under ingen omstændigheder bør handle på danskdatasalg.dk. Så kort kan det faktisk siges.

Det er samtidig vigtigt at gøre opmærksom på, at man altid bør klikke på en butiks e-mærke logo inden man handler, da dette linker til butikkens valideringsside. Gør man dette på danskdatasalg.dk fremgår det tydeligt at butikken ikke længere er et sted man bør handle.

"e-mærket er til for at sikre de danske forbrugere, og derfor reagerede vi prompte på oplysninger om at Dansk Datasalg var gået konkurs. Vi ophævede med det samme samarbejdet med butikken, og opdaterede oplysningerne på vores hjemmeside så dette fremgår hvis forbrugere klikker forbi," fortæller Lars Schmidt Larsen, direktør i e-handelsfonden.

HVAD MED INDSIGELSESORDNINGEN?
Man er, som forbruger, normalt sikret af den såkaldte indsigelsesordning, hvilket betyder, at man, hvis man ikke modtager en given vare, men pengene er hævet fra ens konto, får sine penge igen. Dette gælder dog kun såfremt betalingen er foregået med kort.

Problemet i sagen om Dansk Datasalg er, at det i denne netbutik er muligt at vælge forudbetaling, og så er man som forbruger pludselig ikke længere beskyttet af ovennævnte ordning.

"I den pågældende sag betyder det kort sagt, at hvis man ikke er klar over at butikken er gået konkurs, og man vælger at forudbetale en eller flere varer i netbutikken, ja så er pengene faktisk gået tabt," Slutter Lars Schmidt Larsen.

OM e-MÆRKET
e-mærket er den danske mærkningsordning - et kvalitetsstempel, der viser forbrugerne, at en netbutik drives lovligt og etisk forsvarligt.

e-mærket varetages af e-handelsfonden, en non-profit fond, som følgende organisationer står bag: Forbrugerrådet, Dansk Erhverv, DI, FDIH, HK, Dansk IT og Finansrådet.


Relevant information

http://www.e-handelsfonden.dk


Pressekontakt


Firma

e-mærket
Generatorvej 8F, 2tv
2860 Søborg, Danmark

  +45 44 85 85 90
  +45 51 94 93 03

http://www.emaerket.dk/

Modtag nyheder fra e-mærket på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater