Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
13/05-03   -   Pressemeddelelse

e-mærket i fremgang

Siden e-mærket blev bevilget 2,5 mio. kr. fra Videnskabsministeriet, har den danske mærkningsordning skabt nye værktøjer til at hjælpe danske netbutikker med at overholde lovgivningen. E-handelsfonden har også taget initiativ til at skabe et fælles brancheløft af dansk e-handel. Formanden forventer derfor øget tilslutning til mærkningsordningen i løbet af efteråret 2003.

E-handelsfonden har gennem de sidste 5 måneder med støtte fra Videnskabsministeriet udarbejdet en digital ansøgningsformular, der sikrer at virksomhederne lever op til de krav, som stilles til e-mærkede butikker. Samtidig er E-handelsfonden ved at typegodkende tekniske løsninger til e-handel. På den måde er det blevet lettere at opnå godkendelse til e-mærket og på den baggrund forventer formanden for E-handelsfonden en øget tilslutning til e-mærket i løbet af 2003.

Når E-handelsfonden typegodkender standardiserede butiksløsninger kan flere hundrede netbutikker blive forberedt til e-mærket, når det tekniske fundament som netbutikken bygger på, bliver bragt op på e-mærkeniveauet.

Med en ny og automatiseret ansøgningsproces bliver virksomheden præsenteret for et sæt af forretningsvilkår, der er skræddersyet til netbutikken, og som hjælper virksomheden med at overholde e-mærkets krav. Med typegodkendelse af udbredte shop-løsninger og med hjælp til selvhjælp i ansøgningsprocessen har E-handelsfonden taget afgørende skridt til at bringe dansk e-handel i top, når det drejer sig om at skabe trygge netbutikker.

"Vi glæder os meget til at se disse partnerskaber i brug. Vi opfatter os selv om e-handels vogtere, og derfor er vi stolte over at kunne præsentere et brancheinitiativ, der ikke kun kommer de e-mærkede netbutikker til gode, men som har betydning for alle netbutikker, der i fremtiden vil benytte en typegodkendt standard webshop", siger formanden for E-handelsfonden Hans Henrik Højberg.

E-handelsfonden har i januar måned 2003 opdateret sine retningslinier og strammet op på dem flere steder og gjort dem mere "virksomhedsvenlige" samtidig med, at det høje forbrugerbeskyttelsesniveau er bibeholdt. Samtidigt iværksatte man også her et større kontrolarbejde, for at sikre at de eksisterende e-mærkede netbutikker kunne blive opdateret i forhold til de mange nye regler.

"Vi opfatter E-handelsfonden både som en kontrolinstans men også som et serviceorgan, der hjælper virksomhederne. E-mærkede websites får altid en vis frist til at bringe deres net-butik i overensstemmelse med vores retningslinier, når vi har ændret i retningslinierne. I den forbindelse vil jeg gerne fremhæve, at E-handelsfonden på kun 4 måneder har fået bragt forholdene i orden i over 50 danske netbutikker", forklarer Hans Henrik Højberg.

"Der er tale om et meget stort stykke arbejde, også selvom man "kun" har 92 netbutikker at holde øje med. Med revisionen af købeloven samt vedtagelsen af E-handelsloven i april 2002 har dansk nethandel fået mange nye regler at skulle overholde - og det tager tid at opdatere og omstille virksomhedernes netbutikker, både når det gælder forretningsvilkår, teknik og forretningsgangene bag netbutikken", forklarer Hans Henrik Højberg.

Relevant information

http://www.e-handelsfonden.dk


Pressekontakt


Firma

e-mærket
Generatorvej 8F, 2tv
2860 Søborg, Danmark

  +45 44 85 85 90
  +45 51 94 93 03

http://www.emaerket.dk/

Modtag nyheder fra e-mærket på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater