Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
19/06-03   -   Pressemeddelelse

Vind et nyhedsbrev

Konkurrencer på de danske hjemmesider er blevet et lokkemiddel for at fastholde de besøgende på hjemmesiderne, fastslår E-handelsfonden. Konkurrencer er godt, men i nogen sammenhænge anvendes de til at lokke en mailadresse fra de besøgende, og det er ikke altid med de bedste hensigter.

Det er E-handelsfondens holdning, at en konkurrence, der er placeret i tilknytning til en tilmeldingsmulighed til et nyhedsbrev på en hjemmeside, kun er i overensstemmelse med e-mærkets retningslinier, såfremt konkurrencen er tydeligt adskilt fra tilmeldingen til nyhedsbrevet. Hvis der alligevel er en tilmeldingsfunktion til nyhedsbrevet i forbindelse med en konkurrence, er der helt særlige regler, der skal følges, hvis man bærer e-mærket.

"Vi kræver blandt en separat aktiv handling - for eksempel at man som kunde skal sige aktivt ja-tak ved at afkrydse et felt og dette felt må ikke være udfyldt på forhånd", udtaler Martin Borgen, projektleder hos E-handelsfonden. "Vi kan ikke acceptere, at man via konkurrencer fjerner fokus fra samtykkeafgivelsen. Det er nødvendigt, at en klar og tydelig tilmelding giver forbrugeren mulighed for, selv at tage stilling til, om man ønsker at tilmelde sig nyhedsbrevet eller ej.

De e-mærkede virksomheder efterlever alle disse krav, så forbrugerne ikke får SPAM af forskellig karakter i tide og i utide. "Man skal som e-mærket website bidrage til tryg e-handel og derfor kan vi ikke acceptere, at forbrugerne hele tiden bliver belemret med SPAM. Det skal dog ikke forstås sådan, at vi ikke accepterer konkurrencer på nettet, men de skal være tilrettelagt således, at man ikke vinder et nyhedsbrev, hver gang man deltager i konkurrencer på nettet", forklarer Martin Borgen.

"E-handelsfondens holdning på dette område sikrer forbrugeren en beskyttelse over den egentlige lovgivning på området" afslutter Martin Borgen.

[Baggrundsinformation]
Det skal være trygt at færdes og handle på Internettet.

Derfor er forbrugere og virksomheder i Danmark gået sammen om en mærkningsordning, der skal gøre det trygt at handle på Internettet. E-mærket så første gang dagens lys i maj 2000, hvor e-handelen endnu ikke var på sit højeste. Siden da har e-handelen været inde i en positiv udvikling, der har gjort behovet for tryg e-handel endnu større. E-mærket er netop i år blevet tildelt et økonomisk tilskud fra Videnskabsministeriet, så der kan sættes endnu større fokus på at skabe tillid og tryghed hos forbrugere og erhvervsdrivende, som handler på Internettet.

Relevant information

http://www.e-handelsfonden.dk


Pressekontakt


Firma

e-mærket
Generatorvej 8F, 2tv
2860 Søborg, Danmark

  +45 44 85 85 90
  +45 51 94 93 03

http://www.emaerket.dk/

Modtag nyheder fra e-mærket på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater