Udvalget af netbutikker bliver større og større hver dag, og at vælge hvilken netbutik at handle på kan for mange være lidt af en udfordring. Danskerne har svaret, og netbutikkerne har lyttet.
DET HANDLER OM SIKKERHED Tidligere var et flot og professionelt hjemmesidedesign nok, når danskerne skulle vælge netbutik. I dag stiller danskerne langt højere krav, viser tal fra Dansk e-handelsanalyse, og særligt én faktor skiller sig ud. e-mærket er nemlig den vigtigste faktor, når danskerne handler på en ny netbutik.
"Det handler om sikkerhed, når man handler på nettet, og det er lige nøjagtig den sikkerhed, e-mærket giver. Når man handler på en e-mærket netbutik, er man sikker på, at netbutikken lever op til dansk lovgivning, og at man som forbruger har nogle helt klare fordel. Det er for mig helt naturligt, at man som forbruger vælger den netbutik, der giver den største sikkerhed," fortæller Lars Schmidt Larsen, der er direktør hos e-mærket.
1.000 NETBUTIKKER KAN IKKE TAGE FEJL At e-mærkets betydning blandt de danske forbrugere er stødt stigende kan tydeligt aflæses i antallet af netbutikker, der vælger at ansøge om mærket. Således er der nu hele 1.000 e-mærkede butikker.
"Netbutikkerne mærker jo også den stigende efterspørgsel, og det ville da være fjollet ikke at lytte til kunderne. Derfor kommer det ikke som en overraskelse for os, at der inden for det sidste års tid er kommet rigtig mange nye netbutikker til," slutter Lars Schmidt Larsen.
HI-FI KLUBBEN LØB MED ÆREN Netbutik nummer 1.000 blev Hi-Fi Klubben, og det blev onsdag fejret i deres butik på Åboulevarden i Købehavn. Her delte e-mærkets jurist, Frederik Hyllested, kage og champagne ud til såvel ansatte som kunder, og Jacob Malmgaard, butikschef for Hi-Fi Klubbens Netbutik, er både glad og stolt over at være blevet en del af e-mærket:
"Hos Hi-Fi Klubben valgte vi at blive e-mærkede, for at kunderne hurtigt får en sikkerhed og information om, at Hi-Fi Klubbens netbutik er et sikkert sted at handle online. På den måde kan kunderne føle sig sikre - uden først at skulle læse side op og side ned omkring salgsbetingelser, reklamationsret og så videre. Vores netbutik har også nået en størrelse, hvor det er vigtigt, at vi følger de anbefalede retningslinjer fra bl.a. e-mærket og Forbrugerstyrelsen, så vores hjemmeside og netbutik altid lever op til gældende lovgivning og gode råd om sikker e-handel. e-mærket vil klart være med til at synliggøre denne blåstempling," fortæller Jacob Malmgaard.
OM E-MÆRKET e-mærket er den danske mærkningsordning for sikker nethandel. Følgende organisationer står bag e-mærket: Forbrugerrådet, Dansk Erhverv, DI, FDIH, HK, Dansk IT og Finansrådet.
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.