Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
25/06-13   -   Pressemeddelelse

Sådan gør du hvis din festivalbillet er væk

Sommerens festivalsæson står for døren og tusindvis af musikglade danskere pakker snart telt, tandbørste og festivalbillet. Men hvad stiller du op, hvis din festivalbillet er væk? Fortvivl ikke, der er hjælp at hente. Læs e-mærkets vejledning og gode råd til hvordan du bærer dig ad.

Den typiske festivalgæst køber sin billet online og gerne lang tid før festivalen finder sted. Billetten bliver derefter sendt med posten til køberen, der sjældent skænker billetten flere tanker, før den skal bruges. Men hvad stiller du egentlig op, hvis din festivalbillet, som du har modtaget med posten, bliver væk? Ifølge Maria Jensen, jurist hos e-mærket, skal du gøre følgende:

"Hvis du mister din billet efter du har modtaget den med posten, har du mulighed for at få en ny billet ved at kontakte billetudbyderen. Det koster dog et gebyr for selve genudskrivningen, som typisk vil være i omegnen af 100 kroner. Den oprindelige billet bliver efterfølgende annulleret og vil ikke kunne anvendes."

Forsvundet i posten
Hvis din billet er forsvundet i posten, kan billetudbyderen også udskrive en ny billet. Det er omkostningsfrit for dig, så længe du henvender dig inden for fem hverdage efter købet. Derfor er det vigtigt, at du er ekstra opmærksom på, hvor lang tid der går, fra du har købt din billet online, til du modtager den med posten.

Sådan sikrer du dig bedst
Når du køber billetter på nettet fra officielle billetudbydere, anbefaler e-mærket tre ting:

1) Sæt dig altid ind i den enkelte forhandlers leveringsbetingelser

2) Hvis du har mulighed for det, og vil være på den helt sikre side, så vælg at få billetten sendt som rekommanderet post - så er du sikret bedst muligt

3) Køb din billet hos en e-mærket billetudbyder. Skulle noget gå galt omkring dit billetkøb, har du nemlig e-mærkets team af jurister i ryggen

"Er man kommet i problemer med billetter købt i e-mærket netbutik, sidder e-mærkets jurister altid klar til at kigge på sagen. Men har man accepteret forretningsbetingelserne uden at læse dem igennem, og har man valgt ikke at få billetterne sendt rekommanderet, er der desværre ikke meget vi kan gøre andet end at håbe på god kundeservice fra billetudbyderens side," siger Maria Jensen, jurist hos e-mærket.

e-mærkede billetudbydere: billetnet.dk, ebillet.dk, billetten.dk, billetexpressen.dk, buymyticket.dk, billetbillet.dk, billetlugen.dk, billet.dk

Læs flere råd om sikker nethandel på https://www.emaerket.dk/forbruger/bliv-en-bedre-onlineshopper/gode-raad-om-sikker-nethandel


Relevant information

http://emaerket.dk


Pressekontakt


Firma

e-mærket
Generatorvej 8F, 2tv
2860 Søborg, Danmark

  +45 44 85 85 90
  +45 51 94 93 03

http://www.emaerket.dk/

Modtag nyheder fra e-mærket på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater