Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
28/11-13   -   Pressemeddelelse

Julegaver på nettet: Undgå ubehagelige overraskelser

Fordelene ved at klare julegaveindkøbene på nettet er mange, men er du ikke opmærksom, kan både dig og gavemodtageren hurtigt ende med en lang næse. Har du også planer om at finde gaverne med mus og tastatur, giver e-mærket dig derfor 5 gode råd, du bør huske på, inden du trykker køb.

1) Læs altid om reklamation og fortrydelse En ny undersøgelse viser, at næsten 40 pct. af danskerne aldrig eller sjældent læser handelsbetingelserne, når de handler på nettet. Hos e-mærket, den danske mærkningsordning for sikker nethandel, anbefaler man, at du som minimum læser afsnittene om fortrydelse, reklamation og eventuelle særlige vilkår. Ifølge e-mærkets direktør Lars Schmidt Larsen, er det nemlig her, de største forskelle i netbutikkernes handelsbetingelser gemmer sig. "Holder du øje med dette, slipper gavemodtageren for en ubehagelig overraskelse, når han finder ud af, at abonnementet, du har foræret, automatisk forlænger sig selv med et år, " fortæller han. 2) Undgå fupbutikker Din kæreste ender med en kopi-taske, og it-kriminelle misbruger dine kontooplysninger. Så galt kan det gå, hvis du havner i kløerne nogle af de udenlandske fupbutikker, der med lidt for gode tilbud lokker danske forbrugere i fælden. Heldigvis er svindlerne lette at spotte, hvis man ved, hvad man skal kigge efter. Ifølge e-mærket er dårlige formuleringer, mangelfulde informationer om virksomheden og mærkevarer til spotpris klare indikationer på, at alt ikke er, som det bør være. 3) Drop bankoverførsler Når du handler på nettet, anbefaler Lars Schmidt Larsen, at du altid benytter dit betalingskort. Gør du det, er du nemlig sikret af indsigelsesordningen. "Indsigelsesordningen betyder, at kortudstederen tilbagefører pengene, hvis man eksempelvis ikke modtager sin vare. Derfor er det også vigtigt altid at gemme sine kvitteringer, så man kan dokumentere sit køb. " 4) Kig efter e-mærket e-mærket er din sikkerhed for, at netbutikken drives i overensstemmelse med gældende dansk lov, samt e-mærkets forbrugerbeskyttende krav. e-mærkets jurister kontrollerer løbende alle netbutikkerne, og skulle noget alligevel ikke gå helt som forventet, kan både du og gavemodtageren gratis få hjælp af e-mærkets Forbruger Hotline alle hverdage fra 9-15. 5) Undersøg byttereglerne Som forbruger har man altid mindst 14 dages fortrydelsesret, når man handler på nettet. Men hvis gavemodtageren skal kunne bytte gaven efter jul, er det sjældent tilstrækkeligt. "Rigtig mange netbutikker tilbyder, ligesom i de fysiske butikker, deres kunder udvidet bytteret helt ind i januar. Man bør derfor altid tjekke, hvad netbutikken skriver om julegavebytning, inden man køber. Det gør livet meget nemmere for modtageren, " afslutter Lars Schmidt Larsen. "ƒ Om e-mærket e-mærket er den danske mærkningsordning for sikker nethandel stiftet i år 2000 af Forbrugerrådet, Dansk Erhverv, DI, FDIH, HK, Dansk IT og Finansrådet. e-mærket er en non profit organisation, og har i dag mere end 1.600 godkendte netbutikker. e-mærket yder hvert år juridisk ekspertrådgivning til en lang række forbrugere og erhvervsdrivende om alt inden for nethandel. Når du handler på en e-mærket netbutik, er du sikker på at: · Netbutikken lever op til gældende dansk lovgivning (Markedsføringsloven, Persondataloven, Forbrugeraftaleloven, Købeloven, og E-handelsloven) samt en række ekstra forbrugerbeskyttende krav · Netbutikken løbende bliver kontrolleret af e-mærkets jurister · Få klar besked om netbutikkens kundeservice · Dine penge er sikret bedst muligt · Du ikke bliver bundet af urimelige vilkår · Du selv bestemmer om du vil modtage nyhedsbreve · Det er nemt at fortryde og reklamere · Du har gratis adgang til e-mærkets Forbruger Hotline (44 85 85 90) hverdage kl. 9-15

Relevant information

Læs e-mærkets råd til at spotte fupbutikkerne her.
https://www.emaerket.dk/forbruger/bliv-en-bedre-onlineshopper/saadan-spotter-du-en-fupbutik

Læs mere om indsigelsesordningen her
https://www.emaerket.dk/forbruger/bliv-en-bedre-onlineshopper/benyt-indsigelsesordningen

Se hvordan du får hjælp af Forbruger Hotlinen her
https://www.emaerket.dk/forbruger/faa-hjaelp-af-e-maerket


Pressekontakt

Toke Mølgaard
Kommunikationschef
  +45 51 94 93 03
  +45 51 94 93 03

Firma

e-mærket
Generatorvej 8F, 2tv
2860 Søborg, Danmark

  +45 44 85 85 90
  +45 51 94 93 03

http://www.emaerket.dk/

Modtag nyheder fra e-mærket på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater