31/05-11
-
Pressemeddelelse
Pihl donerer sko til 100 paradeelefanter
Fra den 1. juni og frem til den 25. august 2011 indtager ca. 100 elefanter bybilledet i København. Elefanterne er "kunstelefanter", og Pihl har doneret og støbt de betonfundamenter, som sikrer, at elefanterne står godt fast rundt omkring på de københavnske gader og pladser under udstillingen.
Kunstelefanterne er malet af en række kendte kunstnere, og de er del af Elephant Parade 2011, der er en af verdens største kunstudstillinger til fordel for den asiatiske elefant. Efter udstillingen bortauktioneres kunstelefanterne, og overskuddet går til støtte til den asiatiske elefant, der er truet af udryddelse.
Paraden åbnes på Københavns Rådhusplads onsdag den 1. juni, kl. 13.00.
STØBNING MED KORT VARSEL
Opgaven med støbning af betonfundamenter til elefanterne kom til med kort varsel, men Pihl klarede opgaven på få dage. Betonen er doneret og leveret af Unicon.
PIHLS MASKOT
Som sponsor støtter Pihl i øvrigt elefanten "Europe in Asia", malet af billedkunstneren Tine Jacobsen. Elefanten vil under paraden være udstillet ud for Thorvaldsens Museum ved Christiansborg.
Om sit kunstværk siger Tine Jacobsen bl.a.: "Landskaber ændres, bygninger opstår. Europæiske storbyer med klassisk arkitektur." - en beskrivelse som harmonerer fint med med Pihls "Glæden ved at skabe" og de mange bygningsværker, Pihl har været med til at opføre og renovere gennem årene, herunder Københavns ZOO's nye Elefanthus i 2008.
AUKTION
Alle elefanterne kan ses samlet i perioden 26. august - 8. september 2011 i KPH Volumes udstillingshal, Enghavevej 80-82, København. I udstillingsperioden kan alle byde på elefanterne online via Bruun Rasmussen Kunstauktioners hjemmeside. Det endelige hammerslag finder sted den 9. september 2011 på Scandic Copenhagen Hotel, hvor Jesper Bruun Rasmussen fra Bruun Rasmussen vil stå for aktioneringen af kunstelefanterne.
ELEPHANT PARADE'S MISSION
Det er Elephant Parade's mission at blive verdens største finansielle støtteorganisation til fordel for den asiatiske elefant; og paraden er blevet en succes. Inden for de seneste tre år er der blevet rejst mange millioner kr. på de auktioner i Europa, hvor kunstelefanterne efterfølgende er blevet solgt. Det har medført, at hundreder af levende elefanter i Asien er blevet reddet og kureret.
Læs mere om paraden på: www.elephantparade.dk
Relevant information
http://www.pihl-as.dk
Firma
E. Pihl & Søn A.S
Nybrovej 116
2800 Kgs. Lyngby,
Danmark
45 27 72 00
40 83 50 57
http://www.pihl-as.dk