Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
31/08-11   -   Pressemeddelelse

Nyt DTU-campus i Kgs. Lyngby

PIHL SKAL OPFØRE DTU'S NYE FORSKNINGS- OG LÆRINGSHUS I KGS. LYNGBY I HOVEDENTREPRISE.

Pihl har vundet hovedentreprisen på opførelse af et nyt forsknings- og læringshus "324" for studerende, forskere og undervisere på Danmarks Tekniske Universitet i Kgs. Lyngby. Bygningen er tegnet af Christensen & Co. Arkitekter og videreudviklet i samarbejde med Henrik Larsen Rådgivende Ingeniørfirma A/S, Anders Christensen Rådgivende Ingeniører ApS og Kragh & Berglund Landscape Architects & Urban Designers.

Bygning "324" bliver et "mikro-campus" for videnudvikling og vækst med faciliteter til undervisning, forskning, administration og udstilling m.m.
Tidligere på året vandt Pihl også storentreprise på opførelsen af en stor del af DTU Space, Bygning "328", der bliver Danmarks største center for rumforskning.

DTU er Nordeuropas førende universitet, og udvidelsen af universitet med et campus for videnudvikling er helt i tråd med Lyngby-Taarbæk Kommunes vision om at styrke Kgs. Lyngby som viden- og innovationsby i symbiose mellem kommunen, kommunens uddannelsesinstitutioner og videnvirksomheder.

-Vi glæder os over at være med til at udvide DTU med endnu en ny, spændende bygning. Mange af vore ingeniører har jo selv læst på DTU, og vi har et fint samarbejde med universitetet og de studerende, der vælger et praktikophold på Pihls byggepladser her i Danmark eller i udlandet, fortæller underdirektør Bo Svendsen, E. Pihl & Søn A.S.

ENERGIDESIGN
Det nye mikro-campus opføres med en integreret og effektiv klimaskærm og et nyt ventilationssystem, baseret på hybride principper, som sammen med en høj dagslysudnyttelse vil reducere varme- og elforbruget i den 4.500 m2 store bygning væsentligt.

Pihls entreprise omfatter såvel råhus i tre etager, facadeentreprise og komplet-tering af bygningen inklusive installationer.

Arkitektonisk vil bygningen udgøre et sammenhængende indre landskab med et centralt rum, som forbinder alle funktioner i bygningen. Facaderne får flydende overgange mellem ude og inde, og den transparente stueetage kan åbnes ud til campushaven og til pladsen foran DTU, hvor bygningen opføres.

Byggeriet påbegyndes den 3. oktober 2011 og afleveres til bygherre den 30. november 2012.

YDERLIGERE OPLYSNINGER OM PROJEKTET:
Underdirektør Bo Svendsen, tlf. 4527 7200
Projektchef John Bech Hansen, tlf. 3038 9650
Pressekontakt: Lisbeth K. Volf, lkv@pihl-as.dk, tlf. 4527 7200

http://www.pihl-as.dk

Relevant information

http://www.pihl-as.dk


Pressekontakt


Firma

E. Pihl & Søn A.S
Nybrovej 116
2800 Kgs. Lyngby, Danmark

  45 27 72 00
  40 83 50 57

http://www.pihl-as.dk

Modtag nyheder fra E. Pihl & Søn A.S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater