Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
05/05-02   -   Pressemeddelelse

EasySpeedy hosting frigiver automatisk installation af Linux Debian

Det danske Linux/BSD hosting firma, EasySpeedy ApS, der har specialiseret sig i server hosting med co-location fordele, har frigivet endnu en Linux distribution, nemlig Debian, som kunderne kan installere via fjernbetjening. Firmaet dækker nu hele 7 Linux/BSD distributioner i 13 forskellige versioner. EasySpeedy satser på at kunne tilbyde mindst 25 distributioner ved udgangen af 2005.

De fleste hosting firmaer tilbyder kun 2-3 af de mest polulære Linux og BSD distro´er, og ignorerer de langt over 100 distributioner der findes. Årsagen er indlysende. For at tilføje en ekstra distro til sortimentet, skal der investeres en del penge i in-house specialister der kan forberede installationer, og udføre løbende support og vedligeholdelse.

Men, siger Tina Lerche, direktør og stifter af EasySpeedy: "Der er et endog meget stort udækket marked for de mere specielle distributioner". "Pengene ligger derude og venter blot på at blive samlet op", fortsætter hun. "Vi har udviklet software der gør os i stand til at hurtigt at implementere et hvilket som helst operativ system i vores automatiske installations maskine. Når først et operativ system er implementeret, skal vi aldrig røre det igen, og det vil kunne installeres på alverdens forskelligt hardware", fastslår hun.

EasySpeedy´s kunder nyder også godt af denne fremgangsmåde. De kan opgradere deres eksisterende distro til nye versioner, og tilmed vælge at skifte mellem alle de tilbudte distro´er når de har lyst, eller når opgaverne kræver det. Måden det foretages på kontrolleres 100% af kunden, og han gør det via fjernbetjening direkte fra sit tastatur.

Om EasySpeedy:
EasySpeedy´s stiftere har hver især mere end 10 års erfaring fra hosting branchen i både ind- og udland. 3 års softwareudvikling har resulteret i avancerede Java baserede Server Tools, der bevirker at kunder har fordelene ved co-location indbygget i det traditionelle hosting miljø. Kunder over hele verden bruger disse Server Tools dagligt, og deres servere befinder sig fysisk i EasySpeedy´s højsikrede data center i Ballerup.

Relevant information

http://easyspeedy.com


Pressekontakt


Firma

EasySpeedy ApS
Diplomvej 377
2800 Lyngby, Danmark

  +45 45 94 14 01
  +45 20 90 80 51

http:/easyspeedy.com

Modtag nyheder fra EasySpeedy ApS på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire