Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
23/11-05   -   Pressemeddelelse

Nyt sikkerhedsværktøj redder virksomhedens data

Det danske hosting firma, EasySpeedy, har frigivet et nyt software baseret sikkerhedsværktøj ved navn Forensic. Værktøjet gør, at data kan reddes selvom en server har været udsat for hacker angreb. Med dagens vækst i outsourcing af serverdrift stiger behovet for at kunder via fjernbetjening både kan konstatere ulovlig indtrængen og efterfølgende hurtigt kan få serveren i drift igen.

Enhver System Administrators værste mareridt er fjendtlig indtrængen på hans server. Når det sker, er resultatet systemnedbrud og endnu værre - tab af data i stor stil. Peter L-Svendsen, adm. direktør i EasySpeedy udtrykker det således: - tab af data kan ruinere en virksomhed, så hvis data kunne reddes før re-installation af systemet, ville meget være vundet. Og det er lige præcis det - Forensic - vores nyeste sikkerhedsværktøj kan, fastslår han.

Udover at kunne redde de data der ligger på en hacket server, kan Forensic også bruges til at undersøge, om en server er blevet hacket eller ej. Dermed kan System Administratoren med jævne mellemrum checke serverens tilstand. Afhængigt af resultatet kan System Administratoren enten blive beroliget eller reagere lynhurtigt, så serveren kan blive taget under kyndig behandling.

Forensic er et af de mere end 20 software baserede værktøjer, der kan betjenes fra en PC med Internetadgang, og som tilbydes alle EasySpeedy´s kunder ganske gratis.

Om EasySpeedy
EasySpeedy har fokus på hosting af dedikerede servere placeret i Danmark. Konceptet er, at kunderne skal kunne drive servere, som om den stod i kundens egen EDB-afdeling. Derfor tilbydes kunderne - via fjernadgang - en vifte af værktøjer der giver 100 % kontrol af serveren. Såvel ledelse som medarbejdere er erfarne ingeniører og programmører med mindst 10 år på bagen i hosting branchen.

EasySpeedy's hjemmeside er på engelsk fordi kunderne kommer fra alle verdensdele.

Relevant information

http://EasySpeedy.com


Pressekontakt

Tina Lerche
  +45 45 94 14 01

Firma

EasySpeedy ApS
Diplomvej 377
2800 Lyngby, Danmark

  +45 45 94 14 01
  +45 20 90 80 51

http:/easyspeedy.com

Modtag nyheder fra EasySpeedy ApS på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.