Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
24/03-10   -   Pressemeddelelse

Store lejligheder sættes ikke ned i pris

Det er alment kendt, at ejerlejlighederne i både København og Århus er faldet i pris de seneste år. Men analyserer man tallene nøjere viser det sig, at det især er 1 og 2-værelses lejligheder, der sættes ned, mens de helt store lejligheder i København er ret uberørte af prisfald. Det betyder dog ikke at krisen går forbi de største lejligheder. Snarere at sælgerne af disse er mere tålmodige og ikke har det samme incitament til at tilpasse priserne det ændrede marked.

- Vores analyse viser, at de helt små lejligheder i København i dag er udbudt til priser lavere end i 2004, siger EDC's kommunikationschef Jan Nordmann. - Omvendt er priserne på 5 og 6 værelsers lejligheder i København ikke faldet meget i forhold til rekordårene.

Kvadratmeterprisen på 1- og 2-værelses ejerlejligheder i København er i dag lidt over 20.000 kr. De var helt oppe på 34.000 kr. i 2006. De store lejligheder udbydes i dag til priser på 27.000 kr. pr. kvadratmeter mod 32.000 kr. i 2006.

Heller ikke på Frederiksberg er sælgerne af de store lejligheder meget for at gå ned i pris, og slet ikke så meget som sælgere af de små lejligheder. I Århus har tendensen været den samme indtil 2009, men på det seneste ser vi, at de store lejligheder sættes markant ned.

- En del af forklaringen er, at sælgerne af de små lejligheder oftest er unge mennesker, der sælger fordi pladsen er blevet for trang, hvis de f.eks. har fået børn. De kan ikke vente i lange tider og sætter derfor en attraktiv pris. Modsat ser vi i de store lejligheder sælgere der ikke på samme måde er presset. De har for så vidt plads nok, men vil bare gerne bo et andet sted, men ikke for enhver pris, forklarer Jan Nordmann.

Udviklingen betyder også, at der er gode køb at gøre på de små lejligheder: - Almindeligvis er prisen pr. kvadratmeter højest på små lejligheder. Men lige nu er det altså lige omvendt i København. Og forskellen er endda mærkbar stor. Der kan altså gøres nogle rigtig gode køb lige nu af 1 og 2-værelses lejligheder.

Relevant information

http://www.edc.dk



Pressekontakt


Firma

EDC-gruppen a/s
Mynstersvej 5
1827 Frederiksberg C., Danmark

  33 26 77 59
  21 27 21 11

http://www.edc.dk

Modtag nyheder fra EDC-gruppen a/s på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire