Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
13/04-10   -   Pressemeddelelse

Boligsalget i marts: Forbedret salg rykker til Jylland

Efter to måneder hvor boligsalget var præget af vintervejret, viser marts sig at være meget bedre. Som noget nyt er det især i det jyske at salget stiger, mens Sjælland og København fastholder den forbedring vi så igennem 2009. I absolutte tal var marts den bedste måned for boligsalget siden sommeren 2008. I forhold til marts 2009 var salget i år 37% bedre. Salget er dog stadig 27% under niveauet for en gennemsnitlig marts måned.

Der er to afgørende forhold at bemærke ved salget i marts måned: For det første at vi er tilbage på det niveau, som 2009 sluttede i, og for det andet at det nu er i det jyske, at salget er begyndt at røre på sig.

- Med et salg som er 37% bedre end marts sidste år er vi på rette vej. Det skal erindres, at netop marts 2009 var den måned, hvor det begyndte at gå fremad, efter at finanskrisen havde bombet boligsalget i bund i 5 måneder. Der er dog stadig god plads til forbedringer. Salget er nemlig fortsat 27% lavere end det har været gennemsnitligt i alle marts-måneder siden 2000, siger EDC's kommunikationschef Jan Nordmann.

Det er specielt bemærkelsesværdigt, at salget nu også forbedres i Vest- og Nordjylland. Netop disse dele af landet har været præget af at salget ikke for alvor har kunnet løfte sig siden finanskrisens begyndelse. I Vestjylland var salget i år således 56% bedre end sidste år, mens det i Vendsyssel var 67% bedre. Hovedstadsområdet ligger under gennemsnittet med et forbedret salg på 17%, men det skyldes, at marts 2009, som der måles i forhold til, var væsentligt bedre i Københavnsområdet, end den var i resten af landet.

- De kommende måneder bliver det afgørende, om det forbedrede salg i det jyske kan fastholdes, og om salget i Hovedstadsområdet fortsat kan holde sig over sidste års niveau. Der er stadig en god bid vej før vi har normale tider på boligmarkedet og det er især salget udenfor hovedstaden, der skal stige, siger Jan Nordmann.

Relevant information

http://www.edc.dk


Pressekontakt


Firma

EDC-gruppen a/s
Mynstersvej 5
1827 Frederiksberg C., Danmark

  33 26 77 59
  21 27 21 11

http://www.edc.dk

Modtag nyheder fra EDC-gruppen a/s på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire