Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
14/04-10   -   Pressemeddelelse

Her er vejene flest søger priser på

Gennem 2½ måned har det på EDCs hjemmeside været muligt på at se de endelige salgspriser på solgte boliger. Og hvis man tror, at det er liebhaveradresser og kendis-boliger, der i stor stil søges priser på, så må man tro om igen. Faktisk demonstrerer brugerne af edc.dk, at de er se-riøse boligsøgende, og at de bruger oplysningerne til at vurdere priserne i et bestemt område.

EDC har gennemført en optælling af alle de adressesøgninger, som er blevet foretaget på edc.dk af boligernes faktiske salgspriser, og kan nu på den baggrund opgøre en Top 5 over de mest populære veje i alle landets kommuner. Langt de fleste steder er der en klar sammenhæng mellem enten antallet af ejerboliger på de pågældende veje eller forekomsten af nyopførte boliger og hyppigheden af brugernes søgninger på samme veje.

- Min fornemmelse er, at interessen for at udsøge de faktiske salgspriser på enten dyre adres-ser eller kendte personers bolig drev ret hurtigt over, siger kommunikationskonsulent Birgitte Ringbæk fra EDC. - I den første periode efter lanceringen var der helt naturligt en kraftig trafik på søgefunktionen, hvor brugernes mønster var at søge en række adresser ud ved samme besøg. I dag ser vi fortsat mange besøg på siden, men de er af kortere varighed. Det indikerer, at det er én eller få specifikke boliger, som brugeren gerne vil se salgsprisen på.

Det er således typisk boligsøgende, der har en interesse i at undersøge om der for nyligt er solgt boliger på en bestemt vej, for derved at få et indtryk af det lokale prisniveau. Og dermed vurderer EDC, at søgefunktionen med faktiske salgpriser har fået den tiltænkte virkning. EDC valgte netop at offentliggøre salgspriserne, for derved at give køber og sælger adgang til den samme viden om den lokale pris- og markedsituation.

Det er dog ikke EDC's opfattelse, at oplysningen om den tidligere faktiske salgspris er udslags-givende hos boligkøberne.

- Det er fortsat en kombination af økonomisk formåen og mavefornemmelse, der afgør om man foretager et boligkøb eller ej. Så kan man bruge de faktiske salgspriser som et pejlemærke for områdes prisniveau, men de kan ikke bruges til en præcis prisfastsættelse af en given bolig, siger Birgitte Ringbæk. - Der er ikke to boliger eller boligsalg, der er helt sammenlignelige: Både grund og bolig varierer de fleste steder, sælgerne kan have accepteret et lavere bud fordi det var vigtigt at få solgt hurtigt, ligesom en påkrævende istandsættelse af en nærtliggende bolig kan have betydning for, at den er solgt billigere end den, man selv har udset sig.

Det er på edc.dk/salgspriser muligt at udsøge de faktiske salgspriser på boliger, der er handlet helt tilbage til 1992. - Man bør selvfølgelig altid holde en given salgspris op mod hvordan mar-kedet var på det pågældende tidspunkt, og det er jo de færreste der præcist kan huske det. Her i 2010 kan det derfor være svært at pejle efter en oplysning om hvad en bolig blev solgt for i 1998, siger Birgitte Ringbæk.

Klik her - og se Top 5 for alle landets kommuner.

Relevant information

http://www.edc.dk


Pressekontakt


Firma

EDC-gruppen a/s
Mynstersvej 5
1827 Frederiksberg C., Danmark

  33 26 77 59
  21 27 21 11

http://www.edc.dk

Modtag nyheder fra EDC-gruppen a/s på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire