Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
29/11-10   -   Pressemeddelelse

Varmeregning vigtigere end køkkenvalg

Energiforbedrende tiltag i boligen har meget høj prioritering blandt danskerne. En undersøgelse, som mere end 500 boliginteresserede danskere har deltaget i, viser, at langt de fleste prioriterer energimæssige forbedringer til fordel for komfort som nyt køkken, nyt badeværelse, nye gulve og eller carport.

- Selv når vi tager højde for, at der i denne type undersøgelse vil være svar, som nok er mere idealistiske og præget af den rigtige mening end forbrugerens egentlige handlinger, så er tendensen helt klar. At 92% foretrækker en velisoleret bolig frem for et nyt, pænt køkken vi ser en stærk forbrugerinteresse for energibesparelser, siger kommunikationskonsulent Birgitte Ringbæk, EDC.

Deltagerne fra EDC's brugerpanel har i undersøgelsen fået det udgangspunkt, at de er på udkig efter ny bolig og er blevet bedt om at tage stilling til 2 éns huse med tilsvarende beliggenhed. Hus A har nyt køkken, ikke luksus men pænt, og i en stil deltageren kan lide. Til gengæld er huset ikke godt isoleret og relativt dyrt at opvarme. Hus B er godt isoleret og relativt billigt at opvarme, til gengæld er køkken af ældre dato og kedeligt. På samme vis med badeværelse, nye gulve og carport.

Fokuseringen på den velisolerede bolig kommer også til udtryk, når det drejer sig om prisforhandling ved boligkøb. Her tilkendegiver hele 91%, at de kunne finde på at bruge enten et dårligt energimærke eller dårlig isolering som argument i en prisforhandling. Knap halvdelen vil forlange et afslag i prisen på minimum 80.000 kr., mens 25% vil forlange mellem 40-60.000 kr. Det bemærkes dog her, at samme personer ikke af egen lomme vil investere tilsvarende beløb på energiforbedringer. Hvor halvdelen af de adspurgte ville forlange mindst 80.000 kr. i afslag, vil de samme personer selv kun ofre mellem 20-60.000 kr. på at nedsætte energiudgifter årligt med 10.000 kr.

Cirka en tredjedel planlægger indenfor de kommende 2 år at udføre energiforbedrende tiltag i hjemmet. Det er primært udskiftning af døre og vinduer (30%) og efterisolering (28%) eller ny opvarmningskilde (16%).

- Det handler om éns velbefindende i boligen. Hvis det trækker ind gennem vinduerne eller der er fodkoldt over det hele, så hjælper det ikke alverden, at gulv eller køkken er i den rette træsort og kvalitet. Det er vigtigt at hjemmet grundlæggende er et rart sted at være, så opgraderer ejerne de mere synlige ting hen af vejen eller når behov og muligheder er der, siger Birgitte Ringbæk.

Af de 55%, som svarer nej til planer om at udføre energiforbedrende tiltag i boligen, begrunder tre ud af fire da også svaret med, at de allerede har en velisoleret bolig.

Relevant information

http://www.edc.dk



Pressekontakt


Firma

EDC-gruppen a/s
Mynstersvej 5
1827 Frederiksberg C., Danmark

  33 26 77 59
  21 27 21 11

http://www.edc.dk

Modtag nyheder fra EDC-gruppen a/s på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire